06.12.07
Ny Organdonationskampagne, marts 2008: Frivillige
lokale ledelsesansvarlige personer søges
Baggrund:
I
sensommeren 2007 blev det fra politisk hold besluttet, at 4 ud
af 9 millioner kr. der i 2007 er bevilget til Dansk Center
for Organdonation (tidligere: Det
Nationale Center for Organdonation)
skal anvendes til en national kampagne til at fremme
organdonation og derved
få flere til at tage stilling til organdonation
og registrere sin holdning
i Donorregisteret.
I den
forbindelse er der blevet udarbejdet et udbudsmateriale af
Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen som 21 forskellige
reklamebureauer har haft mulighed for at byde på med
kampagneoplæg. Reklamebureauet Advice A/S vandt opgaven.
Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen er afsendere
af kampagnen.
Advice’s A/S
bud på en kampagne inddrager en del frivillige hænder.
Det er tænkt sådan, at frivillige skal ud
på gader og stræder, indkøbscentre, uddannelsesinstitutioner med
videre.
Der bliver lavet noget kampagnemateriale med foldere, bolcher,
T-shirts m.v.
Målet for kampagnen er 50.000 nye registreringer i
Donorregisteret på én måned.
Vi søger derfor frivillige lokale
ledelsesansvarlige til donorkampagnen:
Datoen for
den store aktionsdag kaldet "gadeplansdag" bliver lørdag 1/3,
15/3, 22/3 eller 5/4. Datoen bliver endelig fastlagt i uge 50.
Til det
formål har Transplantationsgruppen i første omgang brug for at
finde en række personer, der har ressourcer til at være
frivillige lokale ansvarshavende til donorkampagnedagen.
Frivilligindsatsen indebærer dels fordeling af materiale
(foldere, plakater mm) i ugen op til den pågældende lørdag på
større virksomheder, sports/svømmehaller, lægekonsultationer,
uddannelsesinstitutioner, biblioteker, apoteker mv. Derudover
skal frivillige den pågældende lørdag ud på gader, indkøbscentre
og andet for at dele donorfoldere ud i nogle timer.
Til denne
lørdag vil der blive sørget for; bolcher og foldere som de
frivillige skal dele ud og derudover kasketter, T-shirts mm. som
de frivillige skal iføre sig, så de er let-genkendelige.
Målet er at
få aktiviteter i landets 50 største byer. I hver by skal der
være en ansvarshavende. Vi forsøger at fordele ansvarsposterne
mellem Transplantationsgruppens medlemsorganisationer, hvor de
største selvfølgelig helst skal trække det tungeste læs.
Den
ansvarshavende i hver by skal sørge for;
-
Overvejelser over virksomheder, sportshaller mm
som det er oplagt at fordele materiale til i ugen op til
"gadeplansdag".
-
Koordinering af distribution af materiale
hertil
-
Overvejelser over lokaliteter som er oplagte at
have frivillige på lørdag formiddag (fx storcentre, Bilka og
lign., pladser, gågader mm)
-
Indhente eventuelle tilladelser til at dele
materiale ud på lokaliteterne (fx i storcentre)
-
Samle trådene i forhold til hvor mange
frivillige der er i den pågældende by, og derpå koordinere
hvem der står hvor og hvornår på den pågældende lørdag.
-
Distribuere materiale (tøj, foldere mm) til
alle frivillige (fx bare sørge for at alle kan komme og
hente det hos den pågældende)
Alle
ansvarshavende får tilsendt en udførlig vejledning fyldt med
gode råd. Derudover bliver der oprettet en hotline, hvor alle
kan henvende sig med spørgsmål om alt vedr. frivilligindsatsen.
Man står altså på ingen tænkelig måde alene med en masse ansvar,
men skal blot være lokal tovholder og koordinator.
Eventuelle
interesserede kan henvende sig til Transplantationsgruppens
projektleder Malene Jensen på e-mail:
soe@handicap.dk eller på telefon 26 16 17 85 – så hurtigt
som muligt.
Med venlig
hilsen
Malene Jensen
Transplantationsgruppen
www.transplantation.dk
13.09.07
CFF's struktur: Invitation til
medlemsmøder 9/10 i Middelfart og 23/10
i Roskilde
Bestyrelsen vil gerne præsentere og drøfte planer om
strukturændringer og lokalafdelinger i CFF.
Møderne
finder sted:
TIRSDAG d.
9. oktober 2007 (Hotel Comwell/Middelfart)
TIRSDAG d. 23. oktober 2007 (Hotel Comwell/Roskilde)
- begge
møder afholdes kl. 18.00-21.00, (ank./sandwich kl. 17.30).
CF-familierne, som er medlem af CYSTISK FIBROSE FORENINGEN
(CFF), har ved flere lejligheder og senest under årsmøderne i
maj hørt om overvejelser om at indføre ny struktur i CFF og
herunder foretage opdatering af vedtægterne, som er uændrede
siden 1. januar 1992.
Der er
også omtalt forberedelser til oprettelse af lokalafdelinger
under CFF og til evt. regionsrepræsentation i CFF’s bestyrelse
af CF-berørte (forældre og/el. voksne CF’ere), valgt af og
blandt CF-berørte i lokalafdelinger i de 5 nye regioner.
Der
mangler endnu et par detaljer i forslagene, som bestyrelsen vil
tage stilling til ved et snarligt Bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen vil derefter gerne præsentere og drøfte dette med
medlemmerne ved ovennævnte 2 møder i oktober. Derefter vil
forslag om vedtægtsændringer indgå i 2008-generalforsamlingen.
MØD OP og
tag del i drøftelserne.
Tilmelding
pr. e-mail til Else Brogaard/CFF:
eb@cff.dk – eller tlf. 8667 4422
- sidste
frist for tilmelding til Middelfart mødet:
MANDAG 1. oktober
- sidste frist for tilmelding til Roskilde mødet: MANDAG
8. oktober
Medlemsmøderne gennemføres ved min. 25 deltagere pr. møde.
Med venlig
hilsen
Cystisk Fibrose Foreningen (CFF)
05.09.07
Disability Mentoring Day hos Shell og Grundfoss
fredag den 5. oktober
Der afholdes
Karrieredag for handicappede hos Dansk Shell og Grundfos fredag
den 5. oktober, men bemærk, at tilmeldingsfrist er 7. september!
(CFF har haft en del driftsforstyrrelser på vores webside,
hvorfor dette desværre annonceres med kort frist.)
På dagen har
du mulighed for at finde ud af, hvordan det er at arbejde i en
stor international virksomhed. Du får blandt andet mulighed for
at følge en medarbejder, så du kan få indblik i det fagområde,
du gerne vil arbejde med i fremtiden.
Hvis du
gerne vil deltage i Disability Mentoring Day hos Dansk Shell i
Nærum, så send dit navn, e-mail-adresse og postadresse til
Martin.Jensen@shell.com
eller til Dansk Shell, Nærum
Hovedgade 6, 2850 Nærum. Att.: Martin
Jensen.
Hvis du
gerne vil deltage i Disability Mentoring Day hos Grundfos i
Bjerringbro, så send navn, e-mail-adresse og postadresse til
hhchristensen@grundfos.com
eller til Grundfos, Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro.
Att.: Hanne Hviid Christensen.
Dansk Shell
og Grundfos skal have din tilmelding senest fredag den 7.
september 2007. Vedlæg CV og information om handicap og
eventuelle specielle ønsker på dagen (ledsager, særlig diæt,
hjælpemidler osv.).
Læs mere om
Dansk Shell på
www.shell.dk
Læs mere om
Grundfos på
www.grundfos.com
31.08.07
Farr40 VM:
Cystisk Fibrose-logo på Øresund
2 meter
CF-logo på en af de 36 sejlbåde af typen Farr 40, som lørdag 1.
september sejler sidste sejlads i årets VM ud for København.
Det
forlyder, at det er HKH Kronprinsen, ejer og skipper på
Farr40 sejlbåden Nanoq, der har været drivkraften
i at få
årets VM til København.

Verdensmesterskaberne indledtes i onsdags, d. 29. august, og de
sidste
sejladser finder sted
lørdag 1. september
v/Tuborg Havn med start
kl. 11:00.
Blandt de
deltagende både er udover Kronprinsens båd også en del danske både,
herunder
”Monkey Class2” med
ejer og skipper Ole van der Heide. På Monkey Class 2’s
tværbom er monteret et 2 m langt
Cystisk Fibrose-logo – en eneståede mulighed for CF til at ”vise
flaget” i
denne anledning.
Ole van de Heide
har et barnebarn med sygdommen og ved ganske vel, at det drejer sig
om en alvorlig og sjælden sygdom, som mange endnu ikke har hørt om.
CF-Morfar van der Heide iværksatte derfor montering af CF-logo på
sin Farr40-båd. En enestående mulighed for at flere kan stifte
bekendtskab med det absolut ikke-mundrette navn på denne alvorlige sygdom.
28.08.07
Handicapdag
i Safariparken 16. September
Ree Park
Ebeltoft Safari inviterer til
Handicapdag i
safariparken, søndag den 16. september kl. 10
– 17. Fri entré til 1
medlem med 1 ledsager. Medbring medlemsbevis,
et medlemsblad eller anden ID, der kan dokumentere dit medlemskab i
din handicapforening.

Ree Park Ebeltoft
Safari er en naturskøn safaripark med masser af luft omkring ca. 90
dyrearter, sjove, store, vilde og især udryddelsestruede dyr,
fordelt på alverdens kontinenter. Vi ønsker at invitere jer til
oplevelser tæt på dyrenes verden, og derfor åbner Ree Park Ebeltoft
Safari dørene for syge og handicappede børn, unge og voksne søndag
den 16. september.
Flere gange i
løbet af dagen kan du følge med til spændende fodringer.
Dyrepasserne fodrer aber, vildhunde, geparder og bjørne, imens de
fortæller om safariparkens vilde dyr. Og dyrepasserne er altid
parate til at svare på dine spørgsmål.
Du kan opleve
rovfuglenes vingesus, når de flyver over hovedet på dig, og være
heldig at prøve falkonerhandsken og holde en fugl på hånden, når
falkoneren demonstrerer fjer og vingesus.
Gennem
westernbyen Deadwood kommer du i rette stemning på vej til det
Nordamerikanske Fort Laramie. Her fra kan du skue ud over præriens
sortbjørne, hvide ulve og amerikanske bisoner.
Du kan ride på
asiens kameler eller tage med på en Landrover safari ud til de store
dyr på den Afrikanske savanne. Kig også forbi hungeparden Tosha, der
i år har fået 4 gepardkillinger, som muntert leger i det høje græs.
Du bestemmer
selv, hvordan du vil tilrettelægge din dag i Ree Park Ebeltoft
Safari, der er fyldt af aktiviteter og oplevelser for små som store
tæt på alverdens dyr.
Læs mere om
safariparkens mange dyr og aktiviteter på
www.reepark.dk
Ree Park Ebeltoft
Safari ligger midt mellem Tirstrup og Ebeltoft ved byen Gravlev på
en naturskøn bid af Djursland.
Venlig hilsen
Jesper Stagegaard, direktør
Ree Park Ebeltoft Safari
31.07.07
cysticfibrosismedicine.com

www.cysticfibrosismedicine.com er en engelsksproget
webside med omfattende information om CF.
Bag websiden står en række prominente
engelske CF-læger, bl.a. Dr. Jim Littlewood, tidligere chef for
CF-centret i Leeds, nu formand for den
engelske CF-organisation The
Cystic Fibrosis Trust (http://www.cftrust.org.uk/),
Dr. Steve Conway, nuværende chef for CF-centret i Leeds og
professor Stuart Elborn, chef for CF-centret (for voksne) i
Belfast og
formand for den engelske CF TRUST’s lægeråd
samt præsident for ECFS,
European Cystic Fibrosis Society.
Formålet med
websiden er at formidle gratis information om CF til
professionelle behandlere verden over. I tilknytning hertil har
websiden også en offentlig (åben) del, der kan benyttes af
CF-patienter og –familier. Her har
man sammenfattet en lang række artikler om de forskellige
behandlingsmæssige aspekter indenfor CF – og
Hvis man
eksempelvis ønsker at læse om inhalationsbehandling med Colistin
overfor pseudomonas infektion, vælger man ’Public’ på forsiden
af websiden. Herefter vælger man ’Articles’ og ’Antibiotic
reviews’ (i drop-ned menuen) og klikker på knappen ’Retrieve’,
hvorefter man får en liste over artikler, der alle knytter sig
til emnet ’Antibiotic Reviews’.
Her findes artiklen om Colistin.
Hvis man ønsker at læse om transplantation vælger man
’Transplantation’ fra listen under ’Articles’.
Hver
delartikel under et emne angiver hvornår og hvem, der har
skrevet artiklen. Artiklerne giver en introduktion til emnet,
efterfulgt af en gennemgang af de vigtigste videnskabelige
arbejder og en konklusion - hvis det er muligt. Endelig listes
de videnskabelige referencer, hvorpå artiklen bygger.
29.07.07
Handicapdage i
LEGOLAND 21.-22. September

Vi har hermed
fornøjelsen at invitere til HANDICAPDAGE I LEGOLAND
fredag den 21. og lørdag den
22.. september 2006.
Det glæder os
at kunne tilbyde alle handicappede entre til halv
pris på ovennævnte dage.
En eventuel
ledsager tilbydes gratis entre til LEGOLAND, under forudsætning af
at den handicappede er i besiddelse af enten DSB's ledsagerkort
eller det tilsvarende kort fra Dansk Blindesamfund.
Når I er LEGOLAND, er der fri adgang til alle kørende aktiviteter
(dog med undtagelse af Statoil Trafikskole).
Lørdag den
21.
september
vil der være
underholdning på Piratscenen med LEGOLAND Garden og
Keld & Hilda Heick.
Yderligere oplysninger om
arrangementet fås ved kontakt til LEGOLAND, Pia Toftdal på telefon
79501712 (direkte nr.).
Tilmelding til
arrangementet er ikke nødvendig.
Om fredagen
har parken åben fra kl. 10.00 – 18.00
(aktiviteterne lukker kl.
17.00) og om lørdagen fra
kl. 10.00 – 20.00 (aktiviteterne lukker
kl. 18.00).
Vi glæder os
til at byde jer velkommen.
Med venlig
hilsen
LEGOLAND ApS
Henrik
Höhrmann
Direktør
29.06.07
Underskriftindsamling: Handicappedes rettigheder i Den Europæiske
Union
På vegne af 'DSI -
De Samvirkende Invalideorganisationer' har CF-Foreningen modtaget en
opfordring om at samle underskrifter blandt vore medlemmer for at
forbedre handicappedes rettigheder i EU via en lovgivning, der
målrettet bekæmper diskrimination.
Underskriftsindsamlingen sigter mod at samle 1 million underskrifter
fra EU- medlemslandene inden september 2007. DSI skal i Danmark søge
at samle 11.000 underskrifter, og dertil behøves hjælp fra
personer/medlemmer blandt medlemsorganisationerne af DSI.
Støt den europæiske underskriftsindsamling
ved at besøge websiden:
1million4disability.eu/form_dk.asp?langue=EN
DSI - De
Samvirkende Invalideorganisationer er handicapbevægelsens
paraplyorganisation, som Cystisk Fibrose Foreningen
er mangeårigt medlem af.
Den 1. januar 2008 ændrer
DSI navn til Danske Handicaporganisationer.
Læs mere om DSI på:
www.handicap.dk
Læs mere om
organisationen European Disability Forum, som har taget initiativ til
underskriftsindsamlingen, på:
www.edf-feph.org
04.06.07
Ritter Classic 2007: Praktiske informationer til ryttere på TEAM
CYSTISK FIBROSE
Tak fordi du vil
støtte Cystisk Fibrose ved at køre for TEAM CYSTISK
FIBROSE
ved Ritter Classic,
søndag den 17.
juni 2007 kl. 12.00 med start/mål i Taastrup.
Betaling af deltagergebyr:
Ryttere der ikke har
indbetalt deltagergebyret på
395,00 kr. kan gøre dette
ved:
1) betale online med Dankort i CF-Foreningens internetbutik
CFSHOP ved at
'købe'
varen 'Ritter Classic 2007' til
venstre på forsiden af shoppen.
Husk tydelig angivelse af hvilke navne indbetalingen dækker
under indbetaleroplysninger.
2)
indbetales via
homebanking til CF-foreningens
Girobank konto : 4770 000640 4383.
Husk tydelig angivelse af hvilke navne indbetalingen dækker.
Mødested:
TEAM
CF-basecamp 2007 er opstillet samme sted som i 2006 -
dvs. i det grønne område (Rådhushaven) på hjørnet af
Vesterparken og Gasværksvej. Se grøn prik på nedenstående kort, der
også angiver parkeringsmuligheder i området.
Her har vi kaffe og rundstykker, frugt og
drikkevarer før løbet fra ca. kl. 0930.
Efter løbet serveres frokost med
sandwich
og drikkevarer til rytterne.

Mødetid:
Alle skal være omklædte i cykeltøj og
klar til gruppefotografering senest kl. 10.30!
Kom derfor venligst kom i god tid.
Cykeltrøjer og Ritter Classic løbspakken:
TEAM
CF cykeltrøjer og den officielle
Ritter Classic 2007 cykeltrøje
samt forplejningspakken
med tilhørende løbsnummer og chip
udleveres SAMLET fra vores Basecamp ved
rytternes ankomst.
Husk at medbringe egne cykelbukser (de må meget gerne være sorte!).
I tilfælde af defekt eller 'kollaps' på ruten:
HVIS uheld sker,
og du får brug for transport – så ring
på mobiltelefon: 40 5757 14
eller 2172 4309.
Løbschips:
EFTER LØBET -
husk venligst at aflevere Ritter-chip’en til officials eller på
løbskontoret – ellers får vi en bøde på ca. 400 kr.
Eventuelle spørgsmål:
Har du spørgsmål,
er du naturligvis ALTID velkommen til at kontakte CF-foreningen,
Erik Wendel på telefon 2099 3050 eller email:
ew@cff.dk
Se også
www.ritterclassic.dk
Vel mødt til en fantastisk dag
CF-foreningen
Erik Wendel
23.05.07
Det Blå EU
Sygesikringskort
DR
programmet KONTANT bragte i sin udsendelse den 15. maj 2007 et
indslag om det Blå EU Sygesikringskort. Udsendelsen har
efterfølgende skabt megen mediedebat om nødvendigheden af kortet
set i forhold til det ’almindelige’ danske gule
sygesikringsbevis, senest ved nyt TV-indslag 22. maj om en
persons oplevelser i Polen, hvor hospitalet havde afvist det
gule sygesikringskort og kun ville acceptere det blå EU-kort.
CF-familier
anbefales at klikke på linket ’Rejsetips’ under ’CF-Foreningen
m.v.’’ her på cff.dk.
Under
afsnittet ’Rejseforsikring, Toldpapirer m.v.’ har man i et par
år kunne læse, hvorledes man som CF’er skal forholde sig, og
hvilke regler der gælder, når man som CF’er rejser indenfor og
udenfor Europa. Der findes også information om det Blå EU
Sygesikringskort. Alle disse
informationer blev også bragt i en artikel i CF-blad 1/2005.
CF-Foreningen anbefaler,
-
at man
som CF’er fortsat følger retningslinierne som beskrevet
under Rejsetips, - og bemærk især:
HUSK allerførst at konferere
med lægerne på dit CF-center, hvis du planlægger
en udlandsrejse,
-
og under
rejser i Europa bør man på baggrund af den senere tids
medieomtale for alle eventualiteters skyld medbringe BÅDE
det almindelige gule danske sygesikringskort OG det BLÅ EU
Sygesikringskort.
Læs mere om
KONTANT’s udsendelser på:
dr.dk/kontant
Læs mere om EU Sygesikringskortet på:
sundhed.dk
14.02.07
Temamøder om skimmelsvamp: Sidste udkald
til mødet 21/2 i Taastrup
og 27/2 i Aalborg
Der er nu tilmeldt ca. 40 deltagere til mødet i Tåstrup. Men der
er endnu ikke deltagere nok til at gennemføre Aalborg-mødet 27/2.
Absolut sidste
frist for tilmelding til Aalborg
er mandag 19. februar 2007.
Dato og sted/by:
ONSDAG 21.
februar 2007
Quality Hotel Høje Taastrup
Carl Gustavs Gade 1
2630 Taastrup
www.choice.dk
TIRSDAG 27.
februar 2007
Scandic Hotel Aalborg
Hadsundvej 200
9220 Aalborg Ø
www.scandic-hotels.dk
Emnet for disse
TEMAMØDER
er som bekendt:
”Når boligen er
uegnet for børn/unge/voksne med CF pga. SKIMMELSVAMP OG FUGT”.
Oplægsholdere:
Jakob Helstrup, cand. scient., rådgivende biolog og tømrer
Gitte Madsen, CF-foreningens socialrådgiver
Tidspunkt:
17:30 – 18:00
Ankomst, let måltid: sandwich/drikkevarer
18:00 – 20:30
Oplæg, Spørgsmål og diskussion
Kaffe/tepause.
Deltagergebyr:
Socialministeriets Handicappulje yder tilskud til CF’ere under 25 år
og deres forældre.
Pris for deres deltagelse er således 50,00 kr./person.
Øvrige deltagere – nemlig CF’ere 25 år og derover, deres forældre og
øvrige pårørende:
75,00 kr./person.
Tilmelding og
betaling:
Kan ske online
via dette link
Temamøde- Skimmelsvamp og fugt i boligen, hvorfra man guides
videre til registrering og online betaling af deltagergebyr,
eller ring 8667 4422 el. send Email til
eb@cff.dk med navn osv. på deltagere, hvorefter beløbet
overføres via netbanking til kt. 1199 0006404383, mrk. Temamøde.
13.02.07
Temamøder om skimmelsvamp: Vi minder om mødet i Middelfart 7/3
Heller
ikke til dette møde er der endnu tilstrækkeligt mange deltagere til
at gennemføre.
Sidste frist for tilmelding er 23/2.
Dato og sted/by:
MANDAG 7. marts 2007
Brogården
Abelonelundvej 40, Strib
5500 Middelfart
www.brogaarden.dk
Emnet for
TEMAMØDET
er som bekendt:
”Når boligen er
uegnet for børn/unge/voksne med CF pga. SKIMMELSVAMP OG FUGT”.
Oplægsholdere:
Jakob Helstrup, cand. scient., rådgivende biolog og tømrer
Gitte Madsen, CF-foreningens socialrådgiver
Tidspunkt:
17:30 – 18:00
Ankomst, let måltid: sandwich/drikkevarer
18:00 – 20:30
Oplæg, Spørgsmål og diskussion
Kaffe/tepause.
Deltagergebyr:
Socialministeriets Handicappulje yder tilskud til CF’ere under 25 år
og deres forældre.
Pris for deres deltagelse er således 50,00 kr./person.
Øvrige deltagere – nemlig CF’ere 25 år og derover, deres forældre og
øvrige pårørende:
75,00 kr./person.
Tilmelding og
betaling:
Kan ske online
via dette link
Temamøde- Skimmelsvamp og fugt i boligen, hvorfra man guides
videre til registrering og online betaling af deltagergebyr,
eller ring 8667 4422 el. send Email til
eb@cff.dk med navn osv. på deltagere, hvorefter beløbet
overføres via netbanking til kt. 1199 0006404383, mrk. Temamøde.
06.02.07
RITTER Classic 2007:
CF søger reklamesponsorer
til vores nye TEAM CF cykeltrøjer
TEAM CYSTISK
FIBROSE i RITTER Classic 2007

Danmarks
festligste motionscykelløb RITTER Classic køres i 2007 for 10. gang,
og for
6. gang inviterer CF-foreningen alle cykelentusiatiske CF-patienter,
-familier og ikke mindst venner og bekendte til at stille op for CF
på 'TEAM CYSTISK FIBROSE' i RITTER Classic søndag den 17. juni
kl. 12:00 i Taastrup og derved støtte oplysningsarbejdet om
sygdommen.
Tilmelding til TEAM CYSTISK
FIBROSE og RITTER Classic 2007
Gebyr for at
deltage på 'TEAM CYSTISK FIBROSE' er i 2007 kr. 395,00, hvor det
officielle RITTER Classic løbsgebyr er kr. 495,00.
For beløbet får
man: En Nalini 'TEAM CYSTISK FIBROSE' cykeltrøje (værdi kr. 399,00),
morgenmad, væske, frugt og energibar inden start, opsamlingsservice
i tilfælde af haveri under løbet og sandwich og drikkevarer til
rytterne efter løbet. Desuden en fotoCD billeder fra dagen samt
naturligvis den officielle RITTER Classic løbspakke med RITTER
Classic 2007-cykeltrøje.
Tilmelding sker på e-mail: ew@cff.dk.
Sidste tilmeldingsfrist 01.juni 2007
På
www.ritterclassic.dk annonceres en sadeltaske, ’RITTER Bag’ som
bonus for tidlig tilmelding via Ritterclassic.dk. Denne sadeltaske
kan erhverves af CF-ryttere for kr. 90 samtidig med tilmelding til
’TEAM CYSTISK FIBROSE’. Både tilmelding og sadeltaske betales via
vores internetbutik CF-SHOP.
Læs mere om ’TEAM CYSTISK FIBROSE’ i RITTER Classic -
klik ikon på forsiden.

Reklamesponsorer søges til nye cykeltrøjer.
CF-foreningen forbereder nu produktion af cykeltrøjer
til RITTER Classic dækkende årene 2007-2008.
Vi fortsætter med de nuværende Nalini cykeltrøjer i
samme farver som de sidste par år, som vores ryttere har været
særdeles glade for og flittigt har brugt på landevejene i ind- og
udland gennem hele cykelsæsonen.
Vi har derfor brug for sponsorer, som vil støtte
produktionen af nye cykeltrøjer og dermed støtte oplysningsarbejdet
om cystisk fibrose. Til gengæld for sponsoraterne får man mulighed
for at reklamere med firmalogo på cykeltrøjerne, og sponsorerne
tilbydes desuden at kunne købe cykeltrøjer til kostpris.
TEAM CF var det absolut største hold i Ritter Classic
2006 med godt 100 ryttere hvilket svarede til >10% af samtlige
tilmeldte i løbet. CF-trøjerne var synlige overalt i løbet, hvilket
også fremgår med al tydelighed af den officielle RITTER Classic dvd
og TV udsendelse fra løbet i 2006.
I første omgang planlægges derfor produktion af 300
trøjer til brug ved RITTER Classic i 2007-2008 samt til salg til
øvrige interesserede cyklister. Hertil kommer et antal til evt.
bestillinger fra sponsorerne som omtalt ovenfor. Desuden vil vi i de
to år løbende genoptrykke til evt. mer-salg. Cykeltrøjen vil blive
solgt via vores internetbutik ’CF-SHOP’.
Sponsorat-priser
Brystlogo kr. 10.000,00. Ryglogo kr. 10.000,00.
Bryst- og ryglogo samlet: kr. 15.000,00.
Ventre ærmelogo: kr. 5.000. Højre ærmelogo: kr.
5.000. Højre og venstre ærmelogo samlet kr. 7.500,00.
Nakke/kravelogo: kr. 5.000,00. Baglommelogo: kr. 5.000,00.
Sponsoraterne er ikke omfattet af moms. Sponsorer leverer reproklart
materiale efter aftale.
Er man interesseret i at støtte CF med et
cykeltrøje-sponsorat, kontakt da venligst CF-foreningen på telefon:
8667 4422 eller på email.
info@cff.dk.
Sidste frist for tegning af sponsorater er 1. april 2007.

16.01.07
Temamøder:
Skimmelsvamp og fugt i boligen
Invitationsbreve er udsendt
til CF’ere over 18 år og CF-forældre til TEMAMØDER i Taastrup,Aalborg og Middelfart om emnet:
”Når boligen er uegnet for børn/unge/voksne med CF pga.
SKIMMELSVAMP OG FUGT.
Oplægsholdere:
Jakob Helstrup, cand. scient., rådgivende biolog og tømrer
Gitte
Madsen, CF-foreningens socialrådgiver
Dato og sted/by:
ONSDAG 21. februar 2007
Quality Hotel Høje Taastrup
Carl Gustavs Gade 1
2630
Taastrup
www.choice.dk
TIRSDAG 27.
februar 2007
Scandic Hotel Aalborg
Hadsundvej 200
9220 Aalborg Ø
www.scandic-hotels.dk
ONSDAG 7. marts 2007
Brogården
Abelonelundvej 40, Strib
5500 Middelfart
www.brogaarden.dk
For alle møder gælder:
Tidspunkt:
17:30
– 18:00 Ankomst, let måltid:
sandwich/drikkevarer
18:00 – 20:30 Oplæg, Spørgsmål og
diskussion, Kaffe/tepause.
Deltagergebyr:
Socialministeriets Handicappulje yder tilskud til CF’ere under 25 år
og deres forældre.
Pris for deres deltagelse er således 50,00 kr./person.
Øvrige deltagere – nemlig CF’ere 25 år og derover, deres forældre og
øvrige pårørende:
75,00
kr./person.
Tilmelding
og betaling:
Kan ske
'online'
via dette link
Temamøde: Skimmelsvamp og fugt i boligen
eller ring 8667 4422 el. send Email til
eb@cff.dk med navn osv. på deltagere,
hvorefter beløbet overføres via netbanking til kt. 1199 0006404383,
mrk. Temamøde.
Tilmeldingsfrist:
Snarest, dog
senest 14 dage før mødedatoen.
Venlig hilsen
Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose
Hanne Wendel Tybkjær, Sekr.chef