Informationspjecer
På længere sigt skal behandling, der regelmæssigt øger slimtransporten, hjælpe til at forebygge, at slim hober sig op i luftveje og hæmmer/hindrer luftens passage.
Behandlingen gives ved hjælp af PEP-maske. PEP = Positive Expiratory Pressure, er betegnelsen for behandling, der hæver udåndingstrykket i luftveje ved at give modstand mod udåndningsluften. PEP-masken består af: Ved indånding i masken strømmer luften frit ind
gennem ventilens indåndingsside. Her er der ingen modstand. PEP bruges til at udvide luftvejssystemet, så luft lettere kan komme helt ud i lungerne og bringe slim længere op i luftveje. Ved hjælp af kraftige lange udåndinger med åben mund, kaldet stød, og/eller hoste, bringes slimet så helt op ad luftvejene. Ved behandlingen veksles der derfor mellem en serie vejrtrækninger i masken og stød og/eller hoste.
Fysioterapeuten giver instruktion i PEP-maske behandling og tilpasser udåndningsmodstanden, så der dannes et tilstrækkeligt PEP-niveau ved almindelig rolig vejrtrækning i masken. Behandlingsteknik og PEP-niveau bør kontrolleres regelmæssigt. Husk at medbringe PEP-masken ved kontrol/indlæggelse.
Behandlingen udføres
siddende.
Rensning af apparatur Inhalationsudstyr: Maske og medicinkammer samt sprøjte og dråbetæller skal når det ikke benyttes ligge i en 1% kloraminopløsning med låg over. Denne opløsning kan fremstilles på én af følgende to måder:
En 1% kloraminopløsning kan bruges i 3 dage, hvorefter den fornyes.Hvis man efter inhalation glemmer at lægge udstyret tilbage i opløsningen, vil det være rent og parat til brug efter 1 times ophold i kloraminopløsning. Inden brugen aftørres delene med en éngangsserviet, fx. Kleenex. Ved montering bør man undgå at berøre de indvendige overflader. For at sikre fjernelse af rester af kloraminopløsningen, bør man skylle delene med kogt vand (fx kogt på kaffemaskine). Man kan også tørre medicinkammeret ved at lade kompressoren køre i nogle minutter før medicintilførsel. Man må ikke foretage afskylning under rindende hane. Hvis man benytter Milton, skal man være opmærksom på, at der uheldigvis på flaskerne står anvisning for en 1% opløsning, som er for svag en Miltonopløsning til at uskadeliggøre Pseudomonas-bakterier! Men bruger man af en eller anden årsag Milton, skal man bruge en 10% opløsning (1 del Milton og 9 dele vand) og opløsningen skal skiftes hver dag. Sutter til CF-børn bør ikke lægges i Milton, men koges.
PEP-masken skal rengøres 2-3 gange om ugen. Alle enkeltdele tåler rengøring i lunkent vand (30-35°). Brug en ren, blød børste, som kun anvendes til dette formål samt almindelige sulfofri rengøringsmidler. Masken tåler også at komme i opvaskemaskinen med regulerbar termostat. Efter rengøringen aftørres de enkelte dele med en éngangsserviet. Desinfektion af personlig maske er almindeligvis unødvendig. I modsætning til inhalationsmaskerne skal man jo ikke inhalere sterile opløsninger med PEP-masken. Man ind- og udånder alm. atmosfærisk luft gennem den tørre maske, hvilket ikke udsætter patienten for større infektionsrisiko, end der alligevel er til stede, når man trækker vejret uden maske. Under indlæggelse på hospital eller hvis masken overgår fra én patient til en anden desinficeres ved adspritning af enkeltdelene med 65% hospitalssprit. Rensningsanvisningerne er udarbejdet af: Professor, overlæge, dr.med. Niels Høiby. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet. |