Så blev jeg udlært som kok

Af HANS-CHRISTIAN LYLLOFF
Fra CF-Blad 3/2001

Hej, mit navn er Hans-Christian Lylloff, jeg er 21 år gammel og fik konstateret cystisk fibrose, da jeg blev født. For os CF’ere har sygdommen en meget stor plads i dagligdagen, og den kræver meget tid.

Jeg har gået i folkeskole lige til 10. klasse. Tiden i folkeskolen har ikke altid været nem, der var mange, som ikke forstod, hvad det var jeg fejlede, så det udlevede sig i en masse drillerier i de mindre klasser. Men det var også med til at gøre mig mere stærk, og opbakning har jeg altid haft hjemmefra.
I 8. klasse var det tid til at komme i erhvervspraktik, og jeg fik lov til at prøve kræfter i faget som ”kok” i Ingeniørhusets mødecenter i København.
Perioden var på en uge, de tog meget godt imod mig. Jeg var dengang meget lille og havde svært ved at nå op til bordene i køkkenet uden at få hurtigt ondt i ryggen. Men souschefen fandt hurtigt en løsning. Han lavede en skammel til mig af en gammel træ-vinkasse, og så var jeg pludselig høj nok til at arbejde ved de mange borde.
I 9. og 10. klasse var jeg i praktik det samme sted, og her gik jeg i lære efter 10. klasse.

Inden man kan starte i lære på sin arbejdsplads, skal man på en teknisk skole, også kaldet tek. 2. Den tager 6 måneder, og man kommer til at prøve en masse indenfor hotel- og restaurant branchen, såsom tjener, kok, receptionist og køkkenassistent.
Den 1. januar 1998 havde jeg min første dag som kokkelærling i Ingeniør Huset, den gang lå det på Vester Farimagsgade i midten af København. Der var dengang to andre kokkeelever, så jeg var yngste elev.

I starten af læretiden laver man en masse af de ting, som kokkene ikke skal stå og bruge deres tid på, f.eks. at skrælle kartofler, rense grønsager, sigte fonder og alt andet ”kedeligt” arbejde. Men jo mere man viser, at man kan og gør sit arbejde hurtigt, jo hurtigere kommer man til at lave de mere spændene ting, som foregår i et restaurantkøkken.
Efter ca. et halvt år skulle vi flytte til et nyt stort hus på Kalvebod Brygge. Helt nyt køkken og helt ny restaurant lige ud til vandet.
Tiden gik, og de kokkeelever som var der, da jeg startede, blev udlært og nye kom til. Nu var jeg ældste elev, så får man pludselig mere ansvar for det, man laver, og man får mange selvstændige opgaver.

Jeg fik konstateret kronisk pseudomonas i midten af 10. klasse og sukkersyge i slutningen af tek. 2 perioden. Hver tredje måned skal jeg på IV-kur. Her har min chef været meget fleksibel med hensyn til, at jeg altid har kunne tage min medicin på arbejdet, - møde senere når jeg skulle til kontrol eller få helt fri.
Sukkersygen har dog været et stort problem, for man spiser næsten hele tiden, når man er på arbejde, så insulinen har været svær at få doseret rigtigt.

Så nu efter godt 4 år kan jeg kalde mig for kok. Det er nu underligt, men også sjovt at skulle begå sig mellem alle de andre udlærte. Det er en lidt anden verden. Man har nu ansvar for, at eleverne lære det, de skal, og for at restauranten løber rundt. Jeg arbejder i øjeblikket  på en 5-stjernet campingplads i Loiredalen i Frankrig, hvor jeg har ansvaret for køkkenet i hele sommerperioden. Det er en stor oplevelse at være så heldig at få job i udlandet, - det en af de fordele, der er ved kokkeuddannelsen, at man kan få job i udlandet. Men med CF skal man helst ikke rejse længere væk, end at man kan passe sin kontrol derhjemme mindst hver tredje måned. Nu mens jeg er i Frankrig, sender jeg ekspektorat hjem hver måned. Rigshospitalet kontakter mine forældre, hvis jeg har en infektion, så de kan sende medicin ned til mig. Der er fedt, at det kan foregå på den måde.