Pseudomonas infektioner (P. aeruginosa, P. cepacia og sjældnere visse andre Pseudomonas arter) giver anledning til kroniske infektioner i de små bronkier, hvor de ligger som en såkaldt biofilm på overfladen. Det giver anledning til en kronisk betændelsesreaktion i vævene, som domineres af hvide blodlegemer, og det er denne betændelse, som langsomt ødelægger lungevævet.
Når først infektionen er etableret, er den umulig at udrydde permanent med antibiotika. Den for tiden mest effektive behandling er gentagne antibiotika-kure i venerne på hospital og inhalation af andre antibiotika. Hos nogle patienter kan det somme tider også være nødvendigt at give betændelseshæmmende medicin, f.eks. prednison, i perioder.

Forekomst af P. aeruginosa og P. cepacia.

Begge disse to bakterier forekommer ude i naturen. P. aeruginosa findes f.eks. i jord og i vand, dog ikke i almindeligt rent drikkevand eller rent badevand; vand i boblebade (Whirly pools) og ikke-klorede svømmebade er derimod somme tider inficerede med P. aeruginosa.

P. cepacia er en kendt årsag til, at grøntsager f.eks. agurker og gulerødder rådner og bliver bløde. Cystisk fibrose-patienter og andre udsættes således for mindre mængder P. cepacia fra tid til anden, men denne udsættelse vil almindeligvis ikke gælde for lungerne, men derimod for munden og mave/tarmkanalen samt huden.

Især P. aeruginosa, men også P. cepacia, er imidlertid kendt som årsag til hospitalsinfektioner hos f.eks. brandsårspatienter, patienter på intensiv afdelinger, der behandles i respirator m.v.
Undersøgelser fra de sidste 10-15 år har også vist, at P. aeruginosa og P. cepacia forekommer med øget hyppighed i større cystisk fibrose-centre sammenlignet med mindre centre.

Smitte med P. aeruginosa og P. cepacia.

Enkelte cystisk fibrose-centre har kunnet påvise smitte mellem cystisk fibrose-patienter med P. aeruginosa og P. cepacia. Der har i de pågældende tilfælde været tale om tæt og/eller hyppig kontakt mellem smittede og modtagelige cystisk fibrose-patienter såvel under indlæggelse som i ambulatorium, ferielejre, et fysioterapi-center og et fitness-center, hvor mange cystisk fibrose-patienter kom.

Smittekilderne har i de pågældende tilfælde været cystisk fibrose-patienter, der allerede havde infektionen, som ved hoste og hænder har kunnet sprede infektionen til omgivelserne, hvor bakterierne har kunnet overleve og udgjort en smitterisiko for ikke-inficerede patienter.
I andre tilfælde har vandlåse under håndvaske været en mulig smittekilde, som ved dråbedannelse, når vandhanen brugtes, kunne tænkes at inficere patienterne f.eks. under tandbørstning m.v. Endelig har inhalationsudstyr og lignende været mistænkt for at være forurenet med Pseudomonas i nogle tilfælde.

Mekanismen ved smitten kendes ikke med sikkerhed, men følgende råd er nogenlunde vel underbyggede: Når cystisk fibrose-patienter med Pseudomonas-infektioner hoster, indeholder slimen store mængder Pseudomonas bakterier i de dråber, der dannes ved hosten. Da det er ret store dråber, spreder de sig næppe mere end ca. en meter ud i luften og falder hurtigt til jorden. Det er således kun i umiddelbar nærhed af en hostende cystisk fibrose-patient, at der er en vis forurening af luften i nogle minutter.

Imidlertid forurenes også hænderne med slimen, og hermed kan omgivelserne forurenes; og det vides, at Pseudomonas bakterier i slimen fra bronkierne, som tørrer ind på f.eks. en bordoverflade, forbliver levende og dermed smittefarlige i adskillige dage. Det er derfor også forståeligt, at inhalationsudstyr, håndvaske, legetøj til små børn o.lign. kan blive forurenet med Pseudomonas bakterier.

De Pseudomonas bakterier, der således forurener omgivelserne, udgør kun en risiko for andre cystisk fibrose-patienter, derimod ikke for andre familiemedlemmer eller personale eller andre patientgrupper, med mindre disse har en immundefekt.

Intermitterende (periodisk) kolonisation og kronisk infektion.

Når cystisk fibrose-patienter udsættes for Pseudomonas bakterier, vil de i de fleste tilfælde i en periode på gennemsnitligt et år få en forbigående, måske tilbagevendende, overfladisk kolonisering af bronkierne, som ikke giver nogle symptomer, og som ikke kan påvises ved antistof-måling.

I denne periode er antibiotika behandling i de fleste tilfælde effektiv til at forhindre den kroniske infektion i at opstå. Når den kroniske infektion er opstået, er Pseudomonas bakterierne tilstede i bronkierne hele tiden, og på det tidspunkt har de dannet en såkaldt biofilm, hvor bakterierne er meget godt beskyttet mod antistof og mod antibiotika. På det tidspunkt er antibiotika behandlingen som regel ikke i stand til at udrydde bakterierne, men nok til at ændre symptomerne på infektionen. Den intermitterende kolonisering er således præget af, at nogle slimprøver indeholder bakterierne, og andre indeholder dem ikke, og at der ikke kan påvises antistof dannelse mod bakterierne. Den kroniske infektion er derimod karakteriseret af, at bakterierne hele tiden er tilstede i alle slimprøver, og at der kommer et antistof svar, som med tiden bliver kraftigt. Ved den intermitterende kolonisering kan man ofte opnå, at patienten ikke bliver kronisk inficeret, ved at give tidlig antibiotika behandling.
Ved den kroniske infektion kan man kun opnå at holde infektionen nede, så symptomerne bliver få, og lungebeskadigelsen bliver lille; men udrydde bakterierne kan man ikke.

Forebyggelse af Pseudomonas infektion.

Der er i øjeblikket to måder at forebygge Pseudomonas på. Den første og vigtigste måde er øget hygiejne og beskyttelse af ikke-inficerede patienter. Dette opnås bedst ved at adskille inficerede patienter fra ikke-inficerede patienter, både i hospitalet og i ambulatoriet og ved f.eks. arrangementer med ferielejre m.v.

I hospitalet kan det gøres ved at behandle inficerede og ikke-inficerede patienter på forskellige sengeafsnit på samme afdeling, og ved organisere ambulatoriet sådan, at inficerede og ikke-inficerede patienter kommer på forskellige dage i ambulatoriet. Herudover kræver det en hygiejnisk rengøring af ambulatorium og sengeafsnit dagligt for at fjerne de forurenede Pseudomonas bakterier.

De samme hygiejniske retningslinier gælder for inhalationsudstyr m.v. En vigtig ting er en god hostehygiejne og håndhygiejne hos patienterne, så omgivelserne ikke forurenes, samt en god håndhygiejne hos personalet, når de går fra patient til patient.

Ligeledes skal alt inhalationsudstyr, som patienterne anvender på hospital og hjemme, desinficeres. (Se efterfølgende Rensning af apparatur).

Ferielejre o.lign. arrangementer kan organiseres, således at inficerede og ikke-inficerede patienter ikke er sammen, men adskilte på forskellige tidspunkter eller i forskellige lejre.

Den anden forebyggende mulighed er, som anført, tidlig intensiv behandling af en intermitterende kolonisering med Pseudomonas bakterier. Dette er på nuværende tidspunkt desværre kun muligt over for P. aeruginosa, men her kan det til gengæld foregå uden for hospitalet i form af tabletbehandling og inhalation (Ciprofloxacin + Colistin inhalation).