Af ASTRID HØJGAARD Ny lov muliggør præimplantationsdiagnostik også kaldet "ægsortering". I 1998 vedtog Folketinget "Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.". Præimplantationsdiagnostik kan derfor nu tilbydes par med høj risiko for at få et barn med en alvorlig arvelig sygdom. Ved denne nye lov blev det muligt at tilbyde bl.a. familier med risiko for CF at få foretaget præimplantationsdiagnostik eller også kaldet "ægsortering". Moderkage- eller fostervands-prøverne og aborterne. Præimplantationsdiagnostik eller ægsortering er en ny slags undersøgelse af et fosters arvemateriale (gener) tidligere end det nogen sinde før har været muligt. Faktisk er det befrugtede æg kun få dage "gammelt" på det tidspunkt, undersøgelsen laves. Med andre ord kan denne nye metode bruges inden graviditeten og derfor kan aborter efter moderkage eller fostervandsprøve undgås. Præimplantationsdiagnostik kan erstatte moderkage- og fostervands-prøver. Det har længe været et ønske at finde en metode, der helt eller delvist kan erstatte både moderkage og fostervandsprøver for at kunne undgå aborter af syge fostre. Ved præimplantationsdiagnostik undersøger man derimod for sygdom, inden det befrugtede æg overhovedet er i kvindens livmoder. Metoden kan opfattes som en mulig erstatning for moderkage eller fostervandsprøver. Indtil man har flere års erfaring med metoden, er man dog nødt til at sikre sig dobbelt, derfor anbefaler vi, at man stadig får foretaget fostervandsprøve eller moderkageprøve, selvom der er udført præimplantationsdiagnostik. Man kan beregne, at der i få promiller af alle præimplantationsundersøgelser gives et forkert svar dette bliver så fanget ved en efterfølgende fostervands eller moderkageprøve.
Hvordan får man fat i befrugtede æg? Det er lidt besværligt, for man er nødt til at behandle kvinden med kunstig befrugtning (IVF). Kun på denne måde kan man være sikker på at "fange" æggene. Og fange så mange, at der er nogle, der egner sig til at blive lagt tilbage igen. Æggene befrugtes i laboratoriet med mandens sæd, og efter 2-3 døgn vil det befrugtede æg eller meget tidlige foster indeholde ca. 8 celler, hvorfra 1-2 kan fjernes til undersøgelse. De 6 celler, der ikke er blevet undersøgte er helt magen til de to undersøgte celler, og derfor kan man vide, om netop de 6 celler kan lægges tilbage i kvindens livmoder. Hvis alt går vel, udvikler graviditeten sig normalt herefter.
Center for Præimplantationsdiagnostik I Århus er der etableret et Center for Præimplantationsdiagnostik, hvor par fra hele landet, der opfylder kravene til behandling, kan modtages. Da metoden er så ny på verdensplan er der født mindre end 50 børn efter præimplantationsdiagnostik - har Centeret over for Sundhedsstyrelsen ønsket at forpligte sig til at analysere disse aspekter af metoden: hvilke konsekvenser har den for de par, der ønsker at tage imod tilbuddet? (Skånes de berørte par for belastning sammenlignet med undersøgelser i graviditeten og måske svangerskabsafbrydelser?) Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser er der? (kan det betale sig?) Hvordan er det bedst at organisere det i Danmark? (Hvor mange steder skal der være et tilbud, hvis det skal indføres?) Er det en etisk forsvarlig metode?
Holdningsundersøgelse Et forløb med måske flere svangerskabsafbrydelser efter hinanden efter moderkage- eller fostervandsprøver er ikke helt ualmindeligt blandt par med risiko for børn med CF. Det gør et stort indtryk på de behandlende læger og sygeplejersker at se, hvilken psykisk og fysisk belastning det kan være for nogle par. I den samlede vurdering af præimplantationsmetoden vil vi prøve at få indtryk af, om denne nye metode er en hjælp til de par, der har det svært med svangerskabsafbrydelser og moderkage / fostervandsprøver. Vi vil også gerne vide, om der er argumenter for, at den nye metode er etisk eller psykologisk problematisk, set fra mulige brugeres synspunkt. Vi vil derfor lave en brugerundersøgelse, dels som interviews, dels som spørgeskemaer til en større gruppe. Det er meget væsentligt at få en så ny metode belyst så omhyggeligt som muligt. Vi har derfor samarbejdet med CF-foreningen for at kunne komme i kontakt med Jer.
Hvordan kan man få mere at vide? På et senere tidspunkt vil vi komme med en mere
detailleret artikel. Jakob Ingerslev, overlæge, dr. med. Center for Præimplantationsdiagnostik
|