Fosterundersøgelse
og genterapi
Det luner også, når kolleger fra andre sygdomsbekæmpende foreninger lytter til og sætter sig ind i vor problematik på et tidspunkt, før dette er aktuelt for dem selv - især når vi får fuld opbakning, som det er tilfældet fra formanden for Muskelsvindfonden, Evald Krog. Der er nemlig CF-familier, som brændende ønsker at få
mulighed for undersøgelse for cystisk fibrose, før det befrugtede anlæg implanteres i
livmoderen Denne teknik er iht. dansk lovgivning vedr. forskning på befrugtede anlæg endnu ikke mulig. Men CF-foreningen har netop fremsendt ansøgning til myndighederne om at give tilladelse til at påbegynde den nødvendige forskning, så teknikken kan indføres også herhjemme. I sin artikel i CF-bladet Støtte til genteknologi, som
netop har været bragt i bladet Muskelkraft, bakker formand Evald Krog disse bestræbelser
op. Der vil selvsagt blive tale om en vis indkøringstid, før
teknikken - efter at tilladelse er givet - kan tages i anvendelse herhjemme. Dette kan tre
danske CF-familier af forskellige årsager ikke afvente. De har fulgt debatten og
presseartikler herom og ved, at man i England har kunnet foretage undersøgelse for
cystisk fibrose ved hjælp af pre-implantations metoden siden 1992. Disse familier har via
CF-foreningen netop søgt Sundhedsstyrelsen om tilladelse til, at de omgående får adgang
til de engelske muligheder. I de seneste måneder har talrige presseartikler i dag- og
ugeblade handlet om udviklingen på genterapi-området. Disse nyheder beskrives både med
frygt og med forventningsfuld glæde, - desværre oftest det første - med talrige
henvisninger til racehygiejne og ledsaget af fantast-beskrivelser af Frankenstein's
snarlige comeback. De danske overskrifter lyder som regel: Nej til genterapi
ad bagvejen - Gud har fået en konkurrent - Nej til genterapi - Pas på generne - og
sådan kunne vi blive ved at remse op. Det var derfor opmuntrende at læse et interview i
Muskelsvindfondens forrige blad, hvor sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen blev
citeret for flg.: 'Vi kan jo gøre mere i genterapien, end vi kan blive enige om.
Personligt synes jeg, vi skal sige ja til genterapi på kropsceller - og så holde os fra
arvemassen.' En politiker fra et af regeringspartierne, som ikke straks tog afstand! - det
var nyt og lover godt for fremtiden. På familiekurset i november drøftede man: Hvad mener CF om genteknologi? Deltagerne blev orienteret om de emner, vi i CF-foreningen beskæftiger os med, bl.a. fosterundersøgelser, preimplantation, genterapi og transgene dyr samt patentspørgsmål. CF-familier viser os, at de både kan og vil sætte sig ind i de nye muligheder, og der er en generel holdning til: Lad forskerne få lov at arbejde, - så kan vi lovgive, efterhånden som vi opdager nyt og lærer mere. Men det er jo også CF-familierne, som igennem årene atter og atter har spurgt om:'Er der ikke snart igen noget nyt, vores børn og unge kan få gavn af?' De ved, at ny og forbedret behandling er tilvejebragt takket være intens forskning, - ikke ved at smække døren i for forskerne. Og for dem er håbet om egentlig årsagsbehandling LYSET FOR ENDEN AF TUNNELEN. Et eksempel herpå er den kronik, som Aalborg Stiftstidende
bragte i september 1994, skrevet af CF-mor Anette Kjeldgaard. Vi bringer den her i bladet
som et eksempel på, at CF-forældre og -patienter håber mere, end de frygter. |