Etik på TV

Af journalist BETTINA HELTBERG
På baggrund af artikel i POLITIKEN den 11. november 1990
Fra CF-Blad 4/1990

MIN UDMÆRKEDE kollega Claes Kastholm havde i onsdags som ofte før TV anmeldervagten. Det var den aften da Bent Stuckert stod som den lille pige med svovlstikkerne foran Marienborg.

Kastholm skrev dagen derpå i sin i øvrigt utrolig morsomme anmeldelse, at hans liv var for kort til at se DR-programmet klokken 20, ‘Danske Liv’.

Det som den enes liv er for kort til, kan fylde den andens med vantro bestyrtelse.
Jeg tænker netop på ‘Danske Liv’, Jette Sachs’ interessante diskussionsmøde om fosterdiagnostik, kromosomdefekter, aborter og moral. Årligt udføres der ca. 25.000 aborter på formodentlig sunde og raske fostre. Indenfor en bestemt tidsfrist har vi fri abort - og det er da ikke en rar tanke med de mange aborter.

Men det er dog en endnu mere ubehagelig tanke at ville afskaffe kvindens ret til fri abort, når man tænker på fortidens lede hykleri og bigotte formynderi, al den personlige nød og elendighed, hele denne lodrette uretfærdighed og de grusomme kvindeovergreb, som forbud mod abort har medført, og stadig medfører, i andre mere restriktive lande.

Når talen dernæst er om en selektiv abort ved udsigten til at føde et kromosomskadet, handicappet barn, skulle man tro, at der herhjemme var bred enighed om, at den ret må eksistere for det enkelte forældrepar, der er nærmest til at vurdere deres egen situation og deres kræfter og ressourcer. Jeg tror vi skal håbe på og arbejde for, at den danske befolkning til enhver tid er i stand til at leve op til samme befolknings medicinske forskningsstade. Vi må dog vel tro på og arbejde for, at valgene, som videnskaben stiller os overfor, ikke overvælder os og derfor skal tages fra os - til vort ‘eget bedste’?

MEN NEJ! Nu handler det om etik, og så ved vi, at de universitetsuddannede teologer pludselig er udnævnt til eksperter - et etisk meritokrati, der sidder i alle nævn, råd og organer, i alle debatprogrammer, høringer og konferencestole, i alle bestyrelser, afdelinger og udvalg, der blot på mindste måde kan klemme det lille magiske ord etisk ind i titlen.

Etik og moral, véd vi jo godt, er ikke noget sygehjælpere, kassedamer, VVS-montører, børnehavepædagoger eller HT-funktionærer har forstand på, vel?
Nej, rigtig etisk er man kun, hvis man har læst teologi på universitetm er skriftklog og kan belægge sine ord med henvisning til … ja, til hvad?

MEGET TIL min bestyrtelse hørte jeg i dette TV-program den indkaldte teologiske ekspertise nedgøre andre, mindre autoritativt bestaltede etiske ekspert-grupper, såsom psykologer og læger. I visse teologers optik synes den lægevidenskabelige forskning at være befolket med rene Dr. Mabuser, som kun lurer på at blive i stand til at udnytte svage vordende mødres morbide lyst til at abortere et rødhåret drengefosteri 24. svangerskabsuge, for sjov. Sådanne mødre må stoppes!
Det er unægtelig en mærkelig befolkning, der på én gang er sammensat af flotte, myndige, fri mennesker med uanede ressourcer til at tage sig af et handicappede barn, de skal føde - men som samtidig er så egoistiske og svage, at de ikke selv er i stand til at påtage sig de valg, fosterdiagnostikkens udvikling muliggør.

Jeg er med andre ord totalt, lodret uenig med min i øvrigt så sympatiske og kloge svigerinde, teologen Margrete Auken, der i TV-programmet forlangte, at Folketinget må sætte klare retningslinier for hvilke genetiske sygdomme hos fostret, der er alvorlige nok til at kvinde må have lov at få abort… Alt i mens der stadig aborteres ca. 25.000 ‘sunde’ fostre. Eller skal den frie abort samtidig afskaffes?

I UDSENDELSEN medvirkede en ung mand med cystisk fibrose. ’Ville du måske hellere have været en abort?’ lød det truende, intimiderende spørgsmål til ham.
Spørgsmålet er absurd. Enhver klapper alligevel hælene sammen og bekender, at man som Abort naturligvis kun ville være fortvivlet, og døgnet rundt gå og tænke på, hvor rart det ville have været at være Født.

Men den unge mand modstod den etiske intimidering og sagde de kloge ord, at lidelse skal man ikke opsøge. Der er rigeligt med lidelse og prøvelse at tage af i ethvert menneskeliv, mente han. Og der er ingen grund til, at man ikke skulle prøve at forebygge lidelse. Han var derfor selv parat til at fravælge et foster med anlæg for cystisk fibrose.

NOGLE FRYGTER, at fosterdiagnostikkens valgmuligheder med tiden vil nedslide og ophæve vores solidaritet og respekt for mennesker med handicaps.
Det er en meget forståelig og væsentlig frygt, som Margrete Auken også har udtrykt, men der er nu ikke meget i udviklingen der tyder på. at det går den kedelige vej.
Skal man være helt ærlig, var tålmodigheden over for handicaps, og samfundets opmærksomhed og tolerance og vilje til hjælp i tidligere tider langt svagere end nu. Mere og mere kræver vi indretning af fællesskab, også rent praktisk, så at vi alle, med hver vore handicaps, kan være med. Vi er tilbøjelige til at romantisere fortidens omgang med de ‘unormale’.

Der er langt større grund til at frygte den religiøst inspirerede ‘etiske’ fundamentalisme, som breder sig sejrssikkert over hele verden, ikke mindst i USA - og som i sidste instans kan betyde en trussel mod den abortfrihed, der har været af afgørende betydning for danske kvinders personlige liv.

Liv begynder ved undfangelsen, men menneskeliv begynder ved fødslen.
Somme tider må man værne om det sidste ved at afbryde det første.