Bilbevilling ingen selvfølge
Af Viggo Rasmussen,
”Du kan gå og må
derfor tage bussen!” – Jeg gik nærmest i chok, da Stenløse kommune indstillede mig til afslag på bil. To gange før har jeg uden problemer fået bevilget handicapbil, men tredje gang var åbenbart ulykkens gang. Trods lange breve og friske lægeerklæringer gav Frederiksborg Amt afslag. Og det til trods for at mit helbred bestemt ikke er blevet bedre med årene – tværtimod! Sådan siger 34-årige BB (CF) efter godt 10 måneders usikkerhed om en bilansøgning. Ærlige svar BB arbejder 24 timer om ugen som driftsassistent på et miljøanlæg. Bilen er nødvendig, så hun kan køre til og fra arbejde, passe sin hjemmekur hver tredje måned, og når hun skal til undersøgelser og behandlinger på Rigshospitalet. Hertil kommer daglig kørsel med hendes 6-årige søn og fritidskørsel. Den første bil fik hun bevilget i 1987, og den blev udskiftet i 1994. Dengang var der ingen problemer fra myndighedernes side. Hun forventede derfor, at ansøgningen i 2000 blot var en formsag. For kriterierne for at tilkende bil er ikke ændrede i perioden. – Sammen med det nye ansøgningsskema spurgte kommunen til min gangfunktion, og hvor langt jeg havde til nærmeste bus. Jeg anede ikke uråd og svarede ærligt på spørgsmålene. Jeg kan sagtens bruge bussen, hvis jeg skal, men det er lig med stor fare for infektion – især om efteråret og vinteren. Ved en senere samtale i kommunen kredsede sagsbehandleren meget om min gang, og hvad jeg brugte bilen til. Det undrede mig, når jeg nu allerede var godkendt til bil, fortæller BB. I indstillingen til afslag skrev Stenløse kommune bl.a.: “Funktionsevnen vurderes ikke at være nedsat i en sådan grad, at det berettiger til støtte til bil. Lungefunktionen er moderat nedsat, og der er ikke, ud over behovet for at undgå infektioner, et skånebehov.” Kommunen lagde vægt på, at BB er i stand til at gå ture med sin hund, gå til hundesport, tage bussen om sommeren, og at hun kan cykle korte ture.
Misforståelser gav afslag BB fattede tasterne og beskrev for Frederiksborg Amt, at bilen var uundværlig for hende. – I dag kan jeg se, at jeg skrev alt for meget, om det jeg – på trods af begrænsninger – kan udføre og deltage aktivt i. Myndighederne misforstod mig. De troede åbenbart, at jeg sprang rundt som en kakerlak efter min hund. Men det er altså ikke mig, der går til træning – det er min hund Hekja! – Det gavnede heller ikke sagen, at CF-Centret på Rigshospitalet beskrev mit helbred bedre, end det i virkeligheden er. I den første lægeerklæring står, at tilstanden principielt er uændret siden 1994, og lungefunktionen har holdt sig rimelig konstant. I senere erklæringer skriver Riget, at min FEV1 (mål for lungekapacitet) er gået fra 80 % for 4-5 år siden til nu 66,5 % – altså en gradvis forværring, gengiver BB. Amtets lægekonsulent blev forvirret over oplysningerne og lod ikke tvivlen komme BB til gode. Et afslag fra Frederiksborg Amt var ikke til at undgå. Sagsbehandleren begrundede afslaget med, at lungefunktionen var rimelig konstant omkring FEV1 70%, at BB har en næsten normal gangdistance og gentog oplysningerne om hund, cykel og bus. Og til sidst skrev amtet: “… har vurderet, at det ikke indebærer en stærk forøget infektionsrisiko eller skånehensyn at tage offentlige transportmidler.” Altså ingen særlige hensyn til CF.
Fælles hjælp reddede bilen BB kunne ikke se anden udvej end at anke den fastlåste sag, hvorefter hun kontaktede CF-foreningen. Efter at have fået aktindsigt i hele sagen – også de lægelige oplysninger – skrev foreningen til Frederiksborg Amt og pegede på tre punkter:
1) BB har to gange tidligere fået bevilget handicapbil og
tilkendelseskriterierne er uændrede. Desuden afgav Riget endnu en lægeerklæring med grundig beskrivelse af BBs forværrede lungefunktion – nu nede på FEV1 58% – samt hendes faktiske skånebehov. – Det fik gudskelov amtet til at sadle om under genvurderingen af min klage. Afslaget blev vendt til bevilling. Gangfunktionen røg i baggrunden og en frisk vurdering af min lungefunktion gjorde udfaldet. 1. februar i år kunne jeg endelig skifte min gamle Opel Astra ud med splinterny Skoda Octavia. Jeg er virkelig glad for, at CF-foreningen optog min knudrede bilsag. Jeg er ret sikker på, at udfaldet ville have været et ganske andet, hvis parterne ikke have arbejdet sammen, slutter BB.
Hvad siger loven? For at opnå støtte til bil, skal du have en betydelig nedsat funktionsevne og et kørselsbehov, som ikke kan klares uden bil. Det daglige kørselsbehov skal være til enten arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter. Reglerne findes i servicelovens § 99. Gangfunktionen er et centralt element i vurderingen af funktionsevnen, men personer med f.eks. svære hjerte- og lungelidelser eller svær astma kan opfylde betingelserne for støtte, selv om gangfunktionen er normal. Det står i Socialministeriets vejledningen nr. 52 af 5. marts 1998, pkt. 64.
Et eksempel - En 26-årige kvinde med CF fik bevilget støtte til bil. Hendes lungefunktion varierede fra 54% til 40%. Hun havde et udtalt skånebehov og kørsel med offentlige transportmidler indebar risiko for udtrætning. Søg på www.retsinfo.dk under Socialministeriets afgørelser dateret 12. december 1996: SM O-62-97. - Har du behov for støtte til bil, skal du indgive ansøgning til din kommune, men det er amtet, der træffer afgørelse. I tilfælde af bevilling er udgangspunktet i 2001 et lån på 125.000 kr., hvor du kan lægge et beløb oveni og bestemmer selv biltype. -
Halvdelen af lånet skal du afdrage over 6 år. Resten bliver afskrevet over 6
år, hvorefter du kan søge om en bil på ny. Fordelingen mellem lån og tilskud
er afhængig - Det at søge handicapbil, opnå bevilling, få skattefradrag, køre i udlandet, osv... kan være en kompliceret sag, som rejser mange spørgsmål. Der er råd at hente i Paraplegikerkredsens guide: “Kend din handicapbil”. Guiden koster 40 kr. og kan bestilles på tlf. 3929 3555.
|
