– skriver H.C. Andersen, og han har vel delvis ret i sin påstand. For vores familie har det at rejse, det at få fælles oplevelser, det at være sammen på en anden måde, altid været noget vi har sat stor pris på og som vi derfor har prioriteret højt.

Familien består af 2 børn, Lisbeth på 10 år og Henrik (CF) på 8 år, og af 2 voksne, Lis og Hans.

Da vi i 1990 fik at vide, at Henrik var CF’er , medførte det en del ændringer i familiens liv, og vi var blandt andet helt sikre på, at alt det med at rejse ud i verden i ferier, var et afsluttet kapitel, men vi tog heldigvis fejl. Allerede da Henrik var 1 år gammel var vi på vores første udenlandstur af én uges varighed, og da det gik fint er det herefter gået slag i slag.

I 1996 søgte begge voksne forældreorlov. Vi rejste dengang først 1 måned til Tyrkiet og efter 1 uge i Danmark med kontrol på Kommunehospitalet i Århus, rejste vi så i de næste 5 uger rundt i Italien og Frankrig med campingvogn.

I efteråret 1997 begyndte rejsefeberen igen at melde sig. Vores umiddelbare drøm var at rejse til Thailand, men da vi var betænkelige ved infektionsfaren og samtidig havde hørt om problemer med at tegne rejseforsikring for CF’ere, var vi ret overbeviste om, at en sådan rejse ikke ville være mulig. Alligevel kom vi under et kontrolbesøg på Skejby til at nævne vores rejsedrøm, samtidig med at vi gjorde det klart, at vi godt vidste, at det nok ikke ville være forsvarligt at tage Henrik (CF) med på en sådan tur og at det derfor måtte forblive ved drømmen. Det var Oluf Schiøtz heldigvis ikke enig med os i. Han mente derimod, at Henrik’s CF forløber så positivt, at det ikke ville være nogen hindring at rejse til Thailand, hvis vi blot tog de nødvendige forholdsregler og ellers brugte vores sunde fornuft undervejs.

Så fik vi ellers travlt!

De næste måneder gik med at skaffe flybilletter, ordne de voksnes frihed, undersøge ang. vaccinationer, læse rejsebøger, og ikke mindst med at undersøge ang. rejseforsikringer, da vi stadig var usikre på om vi kunne få en forsikring på Henrik. Det viste sig heldigvis ikke at være noget problem. Hos Europæiske Rejseforsikring ønskede man en erklæring fra den behandlende læge ang. Henrik’s sundhedstilstand. Få dage efter at de havde fået den ønskede erklæring, modtog vi så et tilsagn om rejseforsikring til hele familien, forudsat at der ikke skete væsentlige ændringer i Henrik’s CF.

Med hensyn til vaccinationer valgte vi at følge Seruminstituttets anbefalinger, og vaccinationerne fik vi hos familiens praktiserende læge.

Endelig mandag d. 2. juni, 2. pinsedag, tog vi så af sted fra Sønderborg med kurs mod Bangkok. Efter et par meget overvældende dage i Bangkok rejste vi videre ud i landet. I alt nåede vi at besøge 9 forskellige byer/øer i Thailand. Vi dykkede på koralrev, vi var på flodtur i long-tail båd, vi holdt slanger, vi red på elefanter, vi blev velsignet af buddhistiske munke, vi så fantastiske templer, vi vandrede i junglen, vi kørte på ‘Dødens jernbane’ osv. osv. Vi så og oplevede utrolig meget og overalt mødte vi kun venlighed og hjælpsomhed.

At rejse rundt i landet gik også utroligt let. Thailand har en ret veludviklet infrastruktur, vejene er gode, busserne kører oftest til tiden, togene er rimelige præcise og endelig er der indenrigsfly til ethvert hjørne af landet. Apropos det at rejse rundt i Thailand så fik vi nogle utrolig spændende oplevelser ved at rejse med 3. klasses ‘bumle-tog’. Her fik vi virkelig lov til at komme tæt på thai’erne, og specielt børnene nød deres positive nysgerrighed.

Desværre måtte vi undervejs også en tur en lægen med børnene, det havde dog ingen forbindelse med Henrik’s CF. At gå til lægen i Thailand som turist betyder, at man tager en tur på sygehuset, hvilket vi gjorde da både Lisbeth og Henrik havde haft feber og maveproblemer i flere dage.

På sygehuset blev vi meget overraskede både over den hygiejniske standard og over det meget kompetente personale, der mødte os, alt virkede meget professionelt. At den behandling børnene fik så også gjorde dem friske i en fart, var helt sikkert med til at forstærke vort i forvejen positive indtryk.

Mht. Henrik’s medicin og behandling under turen gik alt glat. Vi medbragte en medicintaske indeholdende alle de gængse antibiotika og sammen med Skejby havde vi lavet en aftale om i hvilken rækkefølge vi skulle bruge de forskellige præparater. Mht. inhalationer, Henrik deltager i forsøget med Pulmozyme, fik vi på Skejby udleveret et væsentlig mindre inhalationsapparat med indbygget akkumulator og vi medbragte en kogekande til rengøring af masken.

Når vi nu, 1½ måned efter at vi er kommet hjem, ser tilbage på vores 50 dage i Thailand, har vi selvfølgelig fået mange spændende oplevelser, vi har lært en anden kultur at kende og vi har fået nye venner, men vigtigst af alt er, at vi har fået en enestående oplevelse af sammenhold i familien – vi har nydt at være sammen!