|
Skidagbog fra CF-vinterlejr 2001
- Val Thorens, Frankrig
Søndag 11 februar Som Finnski skrev i fredagsrapporten, blev det en turbulent dag med 2 brækkede ben. Vores hold er blevet velkendt hos redningstjenesten i Val Thorens. Der skal fra ledernes side rettes en stor
tak til hjælpen i Val Thorens: bananer, ambulancer og Medical Centre, hvor læger og
sekretærer har været meget effektive. Tak til back-up holdet i CF-sekretariatet; i en
sådan situation træder beredskabet straks i sving med forældrekontakt, kontakt til det
behandlende Center og til Europæiske Forsikring. Tak til mobiltelefonen, som er
uundværlig i en sådan situation. Og en stor tak til Europæiske, som sørgede for
hjemtransporten. Fremlysning: Som sædvanligt er der glemte sager fra bussen: Cindys sovepose, Angelis toilettaske og Sarahs elefantlignnde dyr. Sagerne vil i løbet af næste uge blive sendt til CF-sekretariatet, hvor afhentning kan aftales med sekr. De sidste billeder (Stil cursoren på billedet, hvorefter billedteksten kommer frem)
Fredag den 9. februar Efter gårdsdagens vejrmelding med udsigt til nattesne og pudder vågnede vi til gråvejr og sne. Efter morgenmaden, amerikanske pandekager med sirup og frisk frugt, juice, ost og brød kunne vi med glæde konstatere, at der var opklaring på vej. Vi gjorde klar til skiløb. Skiskolen ventede dog klokken 13.00 for de erfarne begyndere. Begynderne er blevet
meget habile skiløbere og tumler sig i bakkerne, som om de aldrig havde gjort andet. I det gode vejr begav
vi os alle afsted i smågrupper, opstemte og forventningsfulde. Dette var jo ikke den
afslutning, vi havde ønsket, men lige nu, klokken 22.30, er begge I godt humør og
deltager verbalt I løjerne og ser frem til en anderledes hjemrejse i fly. Afgang fra Val
Thorens klokken 11.30. Vi har haft en meget fin uge, og alle kommer hjem med røde kinder og gode oplevelser, de sent vil glemme. Tak for denne gang, og
tak for lån af Jeres dejlige unger.
Torsdag den 8. februar Hej derhjemme. Igen i dag er det blæsevejr. Da vi
vågnede i morges, kunne vi høre vinden tude udenfor. Så vi sov en halv time mere. En del af os tog kabineliften op til
2.900 m højde. Fint skiløb, men da det blæste en halv pelikan, var det lidt af en
overlevelsestur at komme ned igen. De fleste er hjemme nu. Vi spiser sen
frokost, spiller kort, lytter til musik og sover. I dag sender vi billeder hjem. Det er
lidt besværligt, for jeg skal ned i bunden af byen til et hotel, som har
internetopkobling. Vi kan melde alt vel. Thomas er godt på
benene igen, og der er p.t. ingen nye skader. Hilsen fra Peterski. Dagens bileder (Stil cursoren på billedet, hvorefter billedteksten kommer frem)
Onsdag den 7. februar Kære alle, Vi vil
begynde denne rapport med at beklage at vi ikke fik fortalt at morgenmaden i går bestod
af varme amerikanske pandekager med sirup og frisk frugt, juice, mælk og kakaomælk. Så
skulle det være på plads. Dagens program var tiltænkt en lang daltur over
bjergene fra Val Thorens til St. Martin de Belleville, men men men
.vi aflyste
på grund af meget kraftig storm med snefygning. De lokale skilifter blev lukket, og
selvom vi kunne tage en behagelig lang "blå" glidetur til St. Martin, kunne vi
ikke være sikre paa at komme hjem over bjergene og en busbillet til Val Thorens, 68,-
Ffr/person. Denne pris fik vi kendskab til da en gruppe havde planlagt en turisttur til
St. Martin. Til
stor fortrydelse for begynderne blev skiskolen også aflyst (de mindste børn ville ganske
enkelt blive blæst til Middelhavet). Dagen
er gået med socialt samvær både inde og ude. Byture med shopping og osning har været
populært. Nu er
der gang I kortspil, og vi venter på at det skal blive godt vejr i morgen så vi igen kan
komme på ski. Nok
for denne gang. Godnat.
Tirsdag den 6. februar Hej i Danmark. Først et par gode historier: Da vi i går endelig var samlet til vores
eftermiddagstur, havde Lasse Kokski glemt sit liftkort, og måtte tilbage for at hente
det. Vi sender billeder hjem, de taler for sig
selv. Hilsen fra Peterski.
Mandag den 5. februar Så melder gruppen af CFere sig igen efter en dag med strålende sol. Dagen startede med udsigt til tåge og indeaktiviteter, men ved 11-tiden brød solen igennem, og der kom fart over feltet. Klokken
1 var der skiskole for begyndere. 6 forventningsfulde skiløbere begav sig til klasselokalet hvor skilæreren Heron var klar og tog hele
banden med op, og det var virkelig op! Skilift til 6 personer, på toppen lidt ned for at tage en ny lift endnu højere op. Ungerne var helt med,
og det var fordi de havde vist så stor motivation og kunnen at Heron turde tage dem med på denne tur. Lasse Kokski havde moede med racergruppen i aftes for at orientere om dagens skiudfordringer til een af de kendte toppe La Masse 2807m, eller blandt bumser kaldet Madsen. Gruppen bestod af, Thomas, Tommy, Walther, Michael, Rannva, Peter og Lasse. Alt tegnede til den store oplevelse, hvilket det også blev, med konkret test af sikkerhedssystemerne i praksis. Paa turen ned fra Madsen var Thomas så uheldig at styrte. I første omgang så det ikke ud som han havde taget skade, og alle fortsatte, men efter et stykke tid klagede Thomas over smerter I knæet. Lasse og Peter besluttede at det var bedst at få bananen op. Lasse kastede sig på krykkerne og fik fat I bananchaufførene som i løbet af 10 minutter var fremme og fik bragt Thomas ned til en kabinelift videre med en snescooter til en ventende ambulance der bragte ham og Peter til skadestuen i Val Thorens. INGEN SKADER AF BETYDNING. Der er ikke lagt forbinding og Thomas skal tage den med ro et par dage. Resten af gruppen fortsatte med Lasse tilbage over et par bjergtoppe ned til Val Thorens. Alle I godt humør og glade for turen. Aftensmaden var hjemmelavede burgere med hele svineriet. Lasse fik hjaelp i køkkenet af Tommy og Michael, og dækkebordholdet fik også skik paa langbordet. Nu er
der gang i kortspil og andre aktiviteter, og vi gætter på at der bliver hurtigt ro i lejren i aften. Godnat
fra Finnski og Co. PS. Flere billeder følger med beretninger i morgen tirsdag
Søndag
den 4. februar Hej i Danmark, Vi fik en god nattesøvn her i Val
Thorens. Og vi vågnede op til en dejlig dag med solopgang på bjergtoppene og temperatur
omkring frysepunktet. Med frisk nysne fra i nat. Vi har en lille købmand ved siden af os, og der kan vi hente friskt franskbrød og croissanter. Vi havde et godt morgenbord med mælk, div. korn og drys, brød, pålæg og drikke, så vi var godt forberedt til skiløbet. Begynderne blev hjemme om formiddagen, og de andre var på pisterne omkring byen. Vi har en situation hernede, hvor de danske guider og skiledere ikke må arbejde. Så vores begyndere er tilmeldt den franske skiskole. Vores begyndere Louise, Angeli, Sarah Nøhr, Elisabeth, Simon og Tolla mødte klokken 13 deres skilærer Hiroyuki, som er fra Japan. Han er utrolig god til børnene. Han taler fransk og engelsk, men Tolla er meget god til at oversætte til de andre børn. Lektionen varede halvanden time, og børnene gjorde store fremskridt. Kunne køre ned ad øvebakken i slalom og tage trækliften op. I morgen skal de over til en ny bakke med tallerkenlift. Det er varmt hernede nu, 20 gr. i solen på terrassen. Vi nyder livet, og der er vist ingen der tænker på familien. Hilsen fra os alle i Val Thorens. PS. Vi har absolut INGEN lavinefare her i området
Lørdag
den 3. februar Nu
sner det, nu sner det! Godaften
her fra Val Thorens. Det
har sneet kraftigt siden i eftermiddags. Men vi har nået en tur paa ski alle sammen.
Busturen hertil gik planmæssigt. Søde unger,
der opførte sig pænt, og sov godt i bussen. Vi
blev vækket kl. 7 og var højt oppe i Alperne. Den sidste halve time gik gennem
hårnålesving op til Val Thorens. Vi havde selv morgenmad med, som vi spiste i
bagageopbevaringen. Vi lejede skiudstyr nede i byen, og de gode var hurtigt
paa pisterne. Begynderne fik stået paa ski på den lille babybakke. Nu har vi fået vores
lejligheder. D fleste har været i bad, og Lasse er ved at lave afternsmad. Vi skal spise
kalvetyksteg med karrysauce, broccoli og basmatiris. Hilsen
fra os alle i Val Thorens. PS. På grund af tekniske vanskeligheder er det ikke lykkedes at sende billeder fra Frankrig
|