Skilejrdagbog: Lørdag den 11. og Søndag den 12. februar 2006

Af Klavs Andreassen

Efter det store billedshow fredag aften blev der også overrakt hædersbevisninger. Først og fremmest til lederne Laura, Lasse og Christian – og traditionen tro også til CF-skiøglerne. Denne gang var det en key-hanger fra Pist’ase Ski, som vi havde købt på hotellet – og den var i hvert fald populær hos nogle af deltagerne, der også havde den på, da vi ankom til Danmark.

Om lørdagen skulle vi være ude af værelserne kl. 10.00, og det nåede alle. Igen var det de tre poptøser – Sigrun, Randi og Jeanne – der var de sidste til at blive færdige, for håret skulle jo sættes, og make-up’en lægges, inden Les 2 Alpes skulle indtages i almindeligt tøj.

Kl. 12.30 indtog vi så den lovede fælles middag på en dejlig restaurant La Bel’Auberge, lige bag hotellet. Der blev serveret Fondue Bourguignonne (oksekøds-fondue med pommes frites) til de fleste, mens Laura, Lasse og Klavs kastede sig ud i en traditionel Raclette, hvor vi kunne skrabe smeltet ost ud over vores kartofler og skinke/pølse.

Kl. 14.30 skulle transferbussen så hente os, men franskmænd har det jo lidt lettere med faste tider end os danskere. Guiden blev blegere og blegere, og leder-Klavs checkede da også uret hvert andet minut, da vi vidste, at skitoget kom til stationen kl. 18.05, og det tog ca. 2½ time at køre der til. Bussen dukkede dog op kl. 15.15, en flok glade og noget trætte deltagere og ledere fra CF-Skiteam 2006 satte sig op, og vi nåede toget.

Kort tid efter afgang delte lederne sandwiches og sodavand ud til deltagerne (bestilt på og medbragt fra hotellet), og lederne påbegyndte så deres egen picnic/skovtur, hvor vi atter en gang fik god brug for den udlånte brødkniv fra familien Moss Rasmussen – tak for lån! (vi havde aftalt, at Lasse skulle have vin, proptrækker og brødkniv med – og han glemte selvfølgelig det sidste).

Togturen gik efter køreplanen – med nogle lange stop undervejs, da det er et særtog, der skal gennem Europa hver weekend i skisæsonen – og ved ankomsten til Fredericia et kvarter forsinket stod vores velkomstkomité – bestående af tre CF-familier, medbragt kammerat samt CF-HQ fra Viborg og modtog os med det i disse tider så omtalte Dannebrog.

Gensynsglæden var stor, men ”øboerne” fra Fyn, Sjælland, Bornholm og Færøerne skulle hurtigt videre med tog, ligesom vestjyderne skulle nå et tog. Derfor blev der taget hastig afsked med hinanden, før de fire ledere kunne indtage InterCity-toget med ankomst kl. 18.18 på Københavns Hovedbanegård. Vi huskede dog at sætte Cille af i Odense, samt Jeanne og Magnus i Høje Tåstrup.

Også på Hovedbanegården var der en stor velkomstkomité – og lederne kunne så afslutte turen med et gruppeklem, inden det gik hjem til Krøniken og Vinter-OL i fjerneren.

Atter en gang har det været en stor oplevelse at være af sted på CF-skilejr. Vi ledere har glædet os over samværet med jeres CF-børn i 10 dage, grint og hygget sammen med ungerne, trøstet når der har været behov for det, og stået en masse på ski sammen med dem. Tak for lån – vi håber, at vi får lov igen til næste år!

De øvrige gæster på hotellet har rost skiøglernes opførsel i høje toner. Det må være skræmmende, når man tager på ferie, så at opdage, at der skal indkvarteres 14 børn/unge i alderen på 11-16 år samme sted – men vi har ikke hørt en eneste klage, fra hverken hotelgæster eller personale. Alle har rost dem og virkelig lovprist det arbejde, som vi gør i CF-foreningen med disse skilejre. Også tak til alle for de rosende SMS-ord, som CF-HQ har videresendt fra jer forældre.

Det er ikke en ferie i traditionel forstand for os ledere – men det giver os sandelig meget tilbage.

P.S. fra CF-HQ/Hanne:

Endnu en CF-Skilejr er forbi – endnu engang en tur fuld af oplevelser for ”Skiøglerne” ... og for lederne! Endnu engang nogle unge, der var af sted for første gang uden hjemmets trygge, beskyttende nærhed. Og endnu engang en gruppe unge, der viste, at de kan klare det hele – herunder aktivt deltage i deres daglige ret omfattende CF-behandling.

I 10 dage udgjorde vores trofaste frivillige lederteam, Laura, Lasse, Johanna, Christian og lejrchefen Klavs den faste ramme om børnenes udfoldelser og bidrog med omsorg og omhu, og også med pædagogisk vejledning om regler for samværet under turen.

Jeres interesse for ”vore” CF-børns og –unges ve og vel er så stor, at I bruger jeres ferie på at give dem en god oplevelse.

Og efter skilejren siger I: ”Tak for lån – vi håber, at vi får lov igen til næste år!”

Det er os – CF-foreningen - og CF-børn og -forældre, der siger TAK til jer – vi håber, I kan igen til næste år!

Skilejrdagbog: Fredag den 10. februar 2006

Da vi skulle af sted om morgenen, gennemgik vi checklisten med de sædvanlige skiting: huer, vanter, liftkort mv. – og næsten som hver gang havde én glemt sit liftkort, denne gang Oleander. Der var lidt triste miner over sidste skidag, men da vi nåede toppen, var det hurtigt glemt. Det var endnu en perfekt skidag.

På nogle af de første ture den dag var det temmelig koldt, så vi havde dækket os godt til; måske for godt, for Thomas kunne ikke se ud, da hue og halstørklæde dækkede hele fjæset, så han påkørte en snowboarder ”voldsomt”. På samme tur ned tog Ann et flot klippehop efterfulgt af et flot styrt. Lasse havde travlt med at samle folk op.

Det var blevet aftalt, at vi skulle mødes med Amanda og Klavs ved den store gondol, men Cille, Ann, Oleander og Sigrun havde fået meget glid i skiene (eller havde ikke hørt ordentligt efter), for de nåede ikke at stoppe før et godt stykke nede. Igen oppe på toppen med den samme lift blev det aftalt med Lasse, at ingen overhalede Lasse. Resultat: en flot skiskole-slange med rigtigt, rigtigt flot skiløb af alle fire.

Alle mødtes igen til frokost på ”Le Panoramic”, hvor holdet fik sig en god griner af Klavs, der ikke kunne styre sine store armbevægelser og slog tallerkenen ud af hånden på en tjener. Godt gjort! Efter frokost blev vi delt op i to – ”lift”-hold hjem med Laura og ”turbo”-hold over på den anden alpe.

På toppen af den anden alpe – 2.100 m.’s højde – fandt vi en lille restaurant med et godt solarium (udendørs terrasse) uden vind. Der blev der indtaget varm chokolade og vin chaud.

Derefter fik Jesper og Magnus deres debut på røde pister. Magnus faldt først og fik ”sendt” sin ene ski langt ned af alpen. ”- Hvad gør jeg nu???” – ”Kør på r….!” – ”ÅÅHHH!!! – må jeg ?!?” På sidste tur ned lagde Jesper sig ned – men det skal man ikke gøre med en STOR snebunke ovenfor. Det var en FOR stor fristelse for de to fætre – Christian (leder) og Lasse – så Jesper fik så meget sne, at han igen lignede den afskyelige snemand.

Tilbage fra ski drog hele flokken til skiudlejningen fredag eftermiddag – og afleveringen af ski gik godt og hurtigt. Alle havde de rigtige ski og støvler med tilbage til udlejeren. Efter aftensmaden (oksefilet med græske kartofler + chokoladekage med vanilleis), så var der det efterhånden traditionelle billedshow. Det bliver længere og længere år for år – fredag aften tog den uredigerede version ca. tre kvarter, fordi lederne har fået aftrækkerkløe med digitalkameraer.

PS! En personlig hilsen fra Molle til den ”gamle telemarker” – vi så atter en folkevognskirkegård, og Magnus hoppede i med begge ben.

Magnus, Molle og Thomas, værelse 218 (samt leder-Lasse)

Lederne kan tilføje:

Fredag var sidste dag med skiløb, så vi mødtes alle sammen udenfor hotellet kl. 9.15. Inden da tog vi afsked med Johanna, der skulle videre til Østrig for at være guide dér for et andet rejseselskab. Herefter drog Lasse og Klavs af sted med alle 14 cf’ere i samlet flok, og vi fik en rigtig hyggelig formiddag på ski sammen. Det var imponerende at se, hvor meget vores 1. og 2. gangs deltagere havde lært på skiskolen – selv om der er nogle, der ikke altid hører ordentlig efter. Vejret var strålende – men det var noget koldt at køre i skyggen, så for første gang fik vi samlet frokost kl. 12 på vores stamrestaurant i 2.200 meters højde.

Skilejrdagbog: Torsdag den 9. februar 2006

I dag startede begynderholdet på skiskole
kl. 9.15. De er blevet meget dygtige – de begyndere. Kl. 11.00 skulle de øvede på skiskole. På vej ned ad en blå piste, syntes Randi åbenbart, at det gik for hurtigt, så
hun standsede holdet ved at lave et styrt og rulle nogle meter ned ad pisten.

Vi spiste frokost på restaurant ”Le Panoramic”. Nam Nam. Efter frokosten
kunne man vælge, om man ville stå på ski ned til hotellet eller tage liften. Mange af begynderne valgte at stå på ski ned. ”WOW”. Turen ned ad pisterne gik fint,
men nogle styrt var der jo – ”men tungen lige i munden og kom af sted.”

Og hvem tror I kom først? Selvfølgelig dem, der stod på ski ned. Dem, som havde taget liften ned, havde taget en bus, men den kørte en længere omvej.

Mange er og bliver syge lige for tiden.
I dag måtte vi undvære Casper, som havde fået ondt i maven og valgte at blive hjemme på hotellet. I løbet af dagen fik Jeanne det lidt skidt tilpas. Men med noget frisk bjergluft gik det. Man er så småt ved at pakke til på lørdag. Det er ærgerligt!!!

Til aften var der god mad. Vi fik til forret tomatsuppe med creme fraiche. Og til hovedret, And, med noget rød sovs og noget kartoffelmos og majs formet som et kagestykke.

Og det var så slutningen på en dejlig dag.

Maria og Ann, værelse nr. 106.

Lederne kan tilføje

Ikke alle er på toppen hele tiden. Vi oplever mavepine og hovedpine – men det meste skyldes formentlig det hårde arbejde på ski i den tynde bjergluft. Lasse (Kokski) har  måttet bukke under i aften og forsøger at sove sig igennem.

Ja – vores nye deltagere – for første gang på ski -  er blevet rigtig gode. Det er utroligt, så meget de har lært efter 4 dage på skiskole. Efter skiskole i dag fortsatte Jesper og Magnus med de tre mandlige ledere på ski. Vi fulgte ”damerne” og Oleander op til vores stamrestaurant ”Le Panoramic”, og derefter tog vi ottestolsliften op til gletscheren i 3.200 meters højde. Og det gik strygende ned ad de blå pister med kun få styrt. En af vores tjenere fra hotellet, Louise, slog følgeskab med os og var også imponeret.

Efter frokost tog de fleste ganske rigtigt ned – enten med lift eller på ski. Men de to unge herrer var ikke til at slå ned, så de ”tvang” Klavs til en ekstra tur.

På hotellet er vi blevet bemærket. Stort set alle gæster har opdaget os – og bemærket det gode kammeratskab blandt deltagerne. Godt nok bliver der løbet og råbt noget på gangene, men det stopper normalt, når vi ledere gør opmærksom på det.

Og det er vist kun værelse nr. 106, der så småt er begyndt på pakningen til på lørdag.

Skilejrdagbog: Onsdag den 8. februar 2006

I går aftes fik vi pasta med flødesovs, en
lille squash fyldt med noget, som lignede hjernemasse og svinemørbrad. Bagefter mødtes vi på 1. sal, hvor vi sad i sofaen og fik at vide, hvad der var godt, og det der var skidt. Jesper fik ros, fordi han havde
kørt flot og hjulpet på pisten.
Til mandeaftenen fik drengene kun at vide, at de skulle have skitøj på – minus skistøvler og liftkort.

Da vi kom ud på gaden, fik vi at vide, at vi skulle kælke på pisterne, men at vi skulle passe på tanken, der laver striber på pisterne. Vi jordede hinanden totalt, da Oleander tog Jespers ben. Vi fik totalt meget fart på, indtil vi væltede og trillede rundt og lavede en salto. Snekanonen lavede kunstig sne, og vi gik ind foran den, og da Jesper kom ud, lignende han den afskyelige snemand. Bagefter fik vi alle sammen kakao.

I dag havde Jeppe lavet morgenmad til os. Jeppe er ellers i skiværkstedet og er single (han er endnu ikke kunde i hotdatingklub.dk). På skiskolerne lærte vi at hælde vand ud af ørerne – og vi skulle tegne med den nederste skistav, når vi drejede.

Efter skiskolen kørte de tre drenge med Johanna op med det hvide æg, så vi kunne køre på en grøn bakke, hvor vi tog en to-stolelift op.

Vi havde skovtur i sneen, hvor der var en ø med øl, sodavand, pølser, ost og chokolade. Efter maden kravlede vi op og sprang ud i sneen og rutchede ned ad bakken. Det var awesome og nice – og en smule koldt.

Vi tog ned med den røde æggelift for at komme hjem, og så tog vi i badeland. Det var en udendørs swimmingpool, hvor det dampede op. Vi skulle svømme under en plastic-ting for at komme ud.

Og NU skal vi ned for at spise.

Jesper og Oleander, værelse nr. 214

Lederne kan tilføje

Atter en dag med sol hele formiddagen, mens det desværre blev lidt overskyet, da
vi skulle til picnic. Picnic er en god tradition på vores CF-skilejre.

Her til aften har vi alle haft en god snak om at sørge for at drikke rigeligt med vand
– og så ikke spise så megen slik. Heldigvis har vi jo Kokski med, så der kom nogle ernæringsmæssige råd med – og dem vil vores CF-deltagere forhåbentlig huske på, når de kommer hjem til de hjemlige kødgryder. Vi har nemlig oplevet, at nogle
af deltagerne på skift ikke har været friske nok til at komme på ski, fordi de havde hovedpine – og nogle af tilfældene kan meget vel skyldes, at de ikke har drukket nok vand, men måske fyldt sig med cola og slik!!!

(Det er måske ikke alle, der ved det, men Lasse er kok af profession og har på nogle tidligere lejre været chef for skiøglernes forplejning – under navnet Kokski.)

Og to af vores deltagere er i fuld gang med at skaffe kunder til deres nydannede firma, hvor de forsøger at skaffe partnere til diverse singler. Stort set hele hotelpersonalet er blevet interviewet om deres ægteskabelige status og deres præferencer for partnere.

Skilejrdagbog: Tirsdag den 7. februar 2006

Dagen startede med, at vi alle sammen spiste morgenmad, hvorefter størstedelen af os skulle ud på ski. De eneste, som ikke kom med, var Maria, Randi og Sigrun, da de ikke var helt friske.

Vi andre kørte op ad bjerget med de to store gondoler, men da vi var helt oppe, havde Amanda kastet lidt op, Cille var bange, og Casper kunne næsten ikke trække vejret.
De ventede derfor inde i restauranten, mens de andre kørte videre op med en T-lift og tog pisten ned til restauranten.

Inde på restauranten mødte Johanna sin redningsmand fra i går, og der sad de så og snakkede..... I mellemtiden havde Maria fået det bedre og kom op til os andre sammen med Laura. Derefter kørte vi med en metro op til en isgletscher. Her var der nogle rigtig flotte isskulpturer af dinosaurer, dyr, mennesker og nogle andre ting. Så kørte vi med metroen tilbage og ned med den ene gondol. For enden af gondolen ligger der en restaurant, som vi spiste frokost på.

Efter frokost kørte Christian, Jesper, Ann og lederne ned ad pisten, imens resten kørte ned med gondolen. Sidenhen viste det sig, at pisteholdet kun kørte noget af vejen og tog en gondol resten af vejen.

I aften er der mandeaften, fordi pigerne var ud at bowle i går aftes, mens alle mændene spillede Twister.

Hilsen fra

Christian og Casper, værelse nr. 109.

Lederne kan tilføje

Det blev ikke til meget skiløb i dag, men vi tog størstedelen af holdet med op til gletscheren. Der blæste det toenhalv pelikan, og højden var en lidt for stor oplevelse for nogle af vores nye deltagere, så de varmede sig på restauranten, mens
de øvrige tog et par enkelte ture på pisten. Cille overvandt dog sin højdeskræk på nedturen fra 3.200 meters højde.
På pisten viste det sig, at Magnus ikke havde glemt at stå på ski, mens Jesper og Oleander imponerede os med flot kørsel. Jesper fortsatte med os andre efter frokost ned ad en lang blå piste til mellemstationen og kørte herefter for første gang i stolelift – uden problemer.

Mandeaftenen blev en tur på r..kælk, mens tøserne hyggede sig på hotellet. *Og bagefter bød alle holdets gentlemen de
unge damer på varm kakao med flødeskum!

Og Johanna’s redningsmand var også en gentleman i går, da hendes lejede telemarkski gik i stykker midt på pisten, så hun blev bragt ned på ryggen af en pisteur, mens en anden opgivende begynder blev taget med af en anden.

I morgen, onsdag, skal alle på skiskole igen, og så håber vi, at vores CF-team får spist god mad. Hotellet serverer voksenmad – ikke særligt avanceret, men vi kan godt se, at der er nogle, der ikke er vant til at spise ratatouille, jordskokkesuppe, eller kartofler i anden form end pommes frites!

Skilejrdagbog: Mandag den 6. februar 2006

Vi blev vækket klokken syv. Vi spiste morgenmad sammen klokken halvotte.
Efter at vi havde spist, var klokken hen
ad vejen blevet halv ni, og nybegynderne skulle ud på skiskole cirka klokken ni.
Vi tog vores skiting og bevægede os hen mod bakken. De store skulle blive hjemme, for deres træning startede først ved halv elleve tiden.  
De smås træning sluttede lidt tidligere på grund af en lille skade. Vi gik hen til foden
af det hvide æg (som var en bakke), hvor
de store sad og ventede på deres skilærer.

Derefter tog vi en lift op til en restaurant, der lå på bjerget. Oppe på restauranten kunne vi vælge mellem spaghetti med kødsovs og pølser og pommes frites.
Vi var oppe over skyerne, det var lidt skræmmende. Da vi var færdige, var der
en gruppe, der tog en lift højere op ad bjerget for at stå på ski, mens andre blev
på restauranten og slappede lidt af.
Da de store var færdige med skiskolen, kom de også op på restauranten. De fik mad og slappede lidt af. Der var nogle, der tog en stolelift op til en blå pist, men kørte med
den ned igen, bare for sjov.

Da alle var samlet igen, fandt vi en god baggrund og tog et gruppebillede. Bagefter fik de voksne taget et. Der var nogle, der stod på ski ned ad bakken, andre kørte
med lift. Der var mange, der stod på ski, langt hen ad eftermiddagen, og de vendte første tilbage klokken tre ellere senere.

Da alle var sikkert hjemme på hotellet, var klokken blevet fire, og folk begyndte at skifte tøj og i bad. Men så gik brandalarmen igang, og alle (næsten) styrtede rundt ude på gangene og nede i baren. Men vi fik at vide, at det var fordi, der var for mange, der gik i bad samtidig, men lidt efter gik den igang igen.

Klokken syv gik alle ned og spiste aftensmad, det var noget kød med sovs og grønsager. Til dessert fik vi squashkage.

Hilsen fra
Amanda og Cille, værelse nr. 105

Lederne kan yderligere berette.

En dag med strålende solskin var dagens start, og det kan ses på kinderne og panderne. Vi fik frokost på en dejlig panorama-restaurant i 2.200 meters højde med en flot udsigt. Skiskoleholdene fungerer fint – når alle blot husker deres liftkort - Magnus!!!

I aften og i morgen bliver det henholdsvis pige- og mande-hyggeaften. Tøserne har bowlet, mens mændene brugte deres fysik på den kendte CF-skilejr udfordring – Twister.

Alle er trætte, og nogle af de nyes hoveder skulle blot ramme hovedpuden, og så sov de.

I morgen er der fri fra skiskole, så vi står lidt senere op end de øvrige dage – men vi skal alle ud på ski (det er noget, vi kan li – citat Finnski).

Skilejrdagbog: Fredag 3. februar til søndag 5. februar

(Forfattere af dagens lejrrapport – se nederst)

Fredag

De første af os mødtes paa Hovedbanegården klokken halv tolv. Det var dejligt at se de andre igen. Paa Høje Taastrup Station samlede vi Jeanne op,
og i Odense Cille. Resten af os mødtes paa Fredericia Banegård. Her hoppede vi alle i Urlaubsexpressen sydpå. Vi fik tre kupeer til deling, og uden at ”slåsse” og diskutere fik
vi hurtigt organiseret os. Der var nogen islændinge om bord på toget sammen med os, og de blev, paa vores sprog, ”skidefulde”. De larmede!

Randi og Jeanne gik tidligt i seng, de var trætte. De vågnede igen kl. 20.00, meget forvirrede og troede, det var morgen! Klokken 22.00 var der ro i alle kupeerne, lige bortset fra islændingenes......

Lørdag

Vi vågnede i toget efter en laaang tur igennem Tyskland. Morgenmaden blev serveret af en tysker, tror vi, og det var ikke så super, men det var udmærket. Vi hyggede i toget, indtil vi stod af og regnede med, at vores bus var der, men nej. Så vi tilbragte næsten to timer på en kedelig banegård, før vi blev hentet. Der var ikke engang en vekselmaskine, og vi kunne ikke købe noget som helst! Endelig kom bussen, og vi kørte op i bjergene, det var en lang tur!

Da vi kom frem, pakkede vi ud og gik ud for at handle slik og andet lækkert, inden vi gik ned for at spise aftensmad. Aftensmaden blev serveret kl. 19.00, og vi var sultne! Vi fik løgsuppe til forret og lækkert svinekød til hovedret med kartofler, gulerødder og brun sovs, ”Uuhmm leksi!” –citat Jeanne!

Efter vi havde  spist, informerede Klavs om reglerne for resten af ugen, hvornår vi skulle op i morgen, og om morgendagens program. Derefter gik de fleste på værelserne, nogle gik ud for at kigge på byen, mens andre gik
 i baren og spillede kort. Kl. 22.00 gik vi i seng.

Søndag

De fleste stod op kl. kvart i syv. Vi var nogle, der ikke kunne få søvnen ud af øjnene til det aftalte tidspunkt.... (Sigrun, Randi og Jeanne) - Vi var trætte! Vi kom lidt for sent.

Da vi endelig kom op og til morgenmad, var de andre allerede igang med at spise.
(Vi har nu fået et ekstra stik til vores kompressorer, så vi i morgen er klar til tiden)

I dag fik vi ski, det var dejligt. Vi startede med at køre en tur med Klavs, Christian og Johanna, mens nybegynderne var på skiskole. Klokken tolv byttede vi rundt. Vi synes, nybegynderne virkelig havde lært noget, og det var meget imponerende, så meget de har nået at lære på kun to timer.J

Vejret startede med at være rigtig godt, solskin og dejlig blå himmel, men hen på eftermiddagen blev vi ”overfaldet” af skyer, der kom og fangede os. Det var lidt koldt, og hvis man som Jeanne har ødelagt sin handske, føltes det virkelig koldt.

Frokost fik vi på ”Kids burger”, det var alletiders, men burgerne var lidt små i det. Men alt i alt en dejlig dag på ski, hvor vi virkelig fik genopfrisket vores skitalenter, og nybegynderne brillierede.J (Imens sekretæren Johanna skriver det befalede, har de tre pop-tøser gang i både make-up og fladjern!)

Da vi kom hjem fra ski fik vi lun kakao med flødeskum i baren paa hotellet, og nu skal vi snart ned at spise aftensmad, vi glæder os.J

Tak for en god dag

Med venlig hilsen

The discombobulated girls: Britney Spears alias Randi, Christina Aguilera alias Jeanne, Gwen Stefani alias Sigrun og Johanna.

Lidt lederkommentarer

Afsted med tog for første gang, og det er
en god måde at tage afsted sammen på.
Det er meget lettere for alle at hygge sig sammen, og selv om toget havde mange stop undervejs, blev det til mange flere timers sammenhængende søvn undervejs i sammenligning med en sovebus.

At så nogle misforståelser betød, at vi
måtte vente på vores transferbus i 2,5 timer i Saint Pierre d’Albigny, var noget trættende, så det var rart at nå frem til Les Deux Alpes, hvor vi kørte op gennem skyerne til strålende solskin.

(Lederkupeen: fra v.: Lasse, Laura, Christian, Johanna og Klavs)