Lørdag den 11. februar og søndag den 12. februar 2005

 Afsluttende lejrrapport – fra Klavski

Som forudsagt af DanSki’s guider blev det regnvejr det meste af lørdagen. Derfor var der ikke mange af CF-skiøglerne, der havde valgt at tage skitøj på til morgenmad, og da det kom til stykket, var der ikke en eneste skiøgle, men kun Christian og Klavs som ledere, der valgte at forsøge sig på skiene.

Vi tog op i regnvejr og kom op til skyer og sne – med 5-10 cm nysne på pisterne. Startede med dårligt sigt samt stille og rolig opvarmning ned ad en blå piste, hvorefter vi tog op på vores bjerg – La Setaz. Her var der lige så dårlig sigt, men sneen var til gengæld god, så efter en varmende cacao susede vi ned et par gange af pisterne. Herefter tilbage til hotellet, hvor de fleste øvrige deltagere og ledere slappede af med kortspil mv. blandt al vores bagage.

For sidste gang var der reserveret bord på ”stam-spisestedet” – det nok så bekendte pandekagehus, og atter en gang gik alle fra bordet mætte og tilfredse. Indehaveren havde allerede efter anden gang observeret, at der var tale om en stor gruppe (21, når vi var flest), der gav en god omsætning, så lederne blev efter hvert måltid trakteret med en lille Genepi på husets regning.

Sidste power-shopping blev overstået for de flestes vedkommende – der var vist ikke mange EURO tilbage hos deltagerne, da de kom hjem. Jeg er spændt på at høre, hvordan det går med de mange forskellige ure, som skiøglerne købte på markedet – måske skal man overveje at tage ned og importere nogle af disse til Danmark?

Kl. 16.45 kom vores transfer-bus og kørte os til lufthavnen i Chambery. Ikke fordi vi skulle flyve hjem, men stedet var udvalgt som opsamling for alle busgæster i Frankrig. Praktisk for rejsearrangøren, der fra destinationerne kunne sende alle bus- og flygæster samme vej – og da vi kom til at vente mere end 2 timer på vores egen bus nr. 1, var det meget rart, at der var en stor forhal, hvor vi kunne opholde os, mens lederne på skift passede på vores kæmpemæssige bagage ude foran. Hurtigt fik nogle af deltagerne fundet kortene frem, og da der ikke var borde, kunne man jo passende bruge et stillestående transportbånd…..Det gik også godt – INDTIL der kom et fly mere. Det er lang tid siden, at vi har set CF-skiøglerne hoppe så højt, som da transportbåndet gik i gang.

Og så startede den lange hjemrejse ved 21.30-tiden……….morgenmadsophold syd for Kassel, hvor sneen begyndte at falde stille, da vi ankom, og var tiltaget væsentligt, da vi forlod stedet. Bussen måtte dog lige vente på én, der havde glemt sin pung på raststellet. Ved frokosttid kunne vi uddele de sandwiches, som køkkenet på Hotel La Setaz havde forsynet os med, og derefter var turen rettet mod Kolding, hvor vi skulle sætte alle jyderne af.

Det blev den store gensynsglæde for forældre og påhæng, der ventede dér, og den store afskedsseance for alle os, der skulle fortsætte til Sjælland. Tea og Molle blev afhentet af deres familier, og Karen suste afsted i en forudbestilt taxa sammen med Mads og Cindy, så de kunne nå toget videre nordpå. Karen og Cindy stod af i Århus, og efter en times venten kørte en taxa Cindy videre til Ebeltoft, mens Mads i ensom majestæt fortsatte hele vejen til Hjørring.

Imens drog resten af skilejren øst på – der lå noget sne, men ikke meget på motorvejen over Fyn, og vi kunne da også høre blæsten….Storebæltsbroen havde forbud mod kørsel med høje, lette køretøjer, men vores bagage indebar heldigvis, at vores dobbeltdækker absolut ikke kunne betegnes som et let køretøj. Den gode chauffør bragte os stille og sikkert over såvel lavbro som højbro, men det ruskede meget i bussen. I Storebælt kunne vi dog ikke se nogle af de ski, der efter sigende var blæst af privatbilernes tage, men vi kunne godt forestille os hvorfor.

En stille, men igen sikker kørsel over Sjælland, hvor vi kunne se snedriverne i den modsatte kørebane, kunne vi i Ølby tage afsked med Mette,  Jeanne og Maria S. og hilse på velkomstkomiteen, bestående af de ventende familier, og endelig kl. 23.01 drejede vi ind på Ellebjerg Station, hvor det myldrede ud af privatbiler for at hente de resterende skiøgler. Lederne tog taxa hjem derfra, Klavski med en lille afstikker til Hvidovre, da Alexander skulle overnatte der pga. snestormen.

Godt en uge efter CF-skilejr 2005 er det også tid til at reflektere over skilejren. Indkvarteringsmæssigt er det et af de bedste steder, vi har boet – også i betragtning af prisen. Forplejningen var helt i top – lederne havde i øvrigt suverænt valgt, at ingen skulle have børnemenu, men alle voksenmenu, og det var skønt at se, at skiøglerne tog udfordringen med lidt anderledes mad op. Nogle er vant til at spise meget forskelligt, men der var vist ingen, der gik sultne i seng. I så fald har de da glemt at sige det til os lederne.

Hotelpersonalet og vores gode guider, Anders og Lotte, var meget spændte på at se, hvordan en gruppe unge med Cystisk Fibrose var. Var det en alvorlig sygdom, hvad indebar det, og mange af gæsterne på hotellet spurgte også til. Samtidig roste de også gruppens opførsel – det er vist sjældent, at en gruppe på 15 børn/unge i alderen 11-16 år ikke larmer mere. Vi ledere nød også opholdet – det var skønt at se, hvordan alle 15 på skift hyggede sig med hinanden og tog hensyn til hinanden. Når der er 9 nye ud af 15 deltagere, altså 60% nye, er antallet af spørgsmål stort – men vi tror nok, at vi fik besvaret de fleste.

Jeg vil gerne sige tak for indsatsen – først og fremmest til de 5 øvrige ledere – Johanna, Karen, Laura, Christian og Lasse – men så sandelig også til HQ i Danmark, hvor Anne-Marie, Hanne og Erik sørgede for, at alting klappede. Alle de spørgsmål, som jeg som ny ansvarlig kunne stille, blev klaret prompte, og Erik sad – mere eller mindre tålmodigt – hver aften/nat og ventede på, at vi kunne sende vores daglige rapport. Også en stor tak til DanSki, der levede op til mine forventninger, med hurtige svar og løsninger på de ændringer, vi foretog i rejsen – og til hotelpersonale + guider i Valloire, der hjalp, lige så snart vi bad om noget.

Og sidst, men ikke mindst, tak til de 15 CF-skiøgler, der forhåbentlig er kommet godt igennem turen og har fået nogle oplevelser. Jeg vil nøjes med at fremhæve to – Sigrun, der var uheldig at slå knæet allerede første dag og derfor først kom på ski om onsdagen igen. Det klarede Sigrun fint, og efterhånden lykkedes det også os at få hørt flere danske ord i træk fra hende. Og så Molle, der selvfølgelig gerne selv ville stå på ski, men som til stadighed var opmærksom på de 14 øvrige skiøgler + os ledere.

Allersidst vil jeg gerne sige tak til forældrene for lån af jeres unger – det var været skønt, vi har alle nydt samværet, og jeg håber, at vi kan få lov til at låne dem igen til næste år!
 

Fredag den 10. februar

Dagens rapport er skrevet af: værelse 9 - Kasper og Mads

Da turboholdet (Cindy, Thomas, Lasse, Christian, Johanna og dagens reportere) skulle af sted, opdagede Johanna, at hun havde mistet sit liftkort. Derfor måtte turboteamet vente en halv time, indtil Johanna fik udleveret sit mistede liftkort fra liftkortkontoret.

Vi prøvede at tage til Valmeinier, som er nabobyen, og efterhånden er vi ved at have styr på pistekortene. Desværre var vejret dårligt og overskyet, så lyset var meget dårligt. Vi kunne derfor ikke se hoppene eller stenene, så Johanna væltede og smadrede sit knæ ned i en sten. Dagens reportere glemte vist at stoppe og vise deres gentlemanmanerer og fortsatte derfor bare ned.

Da Cindy væltede på en kæmpe isklump, kunne Kasper ikke stoppe for at hjælpe, men Mads stoppede, dog uden at hjælpe. Det skyldtes dog den meget kraftige snestorm, fortæller dagens reportere.

Hele holdet spiste pizza på en lille restaurant i Valmeinier, inden de drog hjem i snestormen (vi andre i Valloire oplevede det dog mest som et let snefald). Mads præsterede dog sit sædvanlige stunt med at styrte, mens han stod stille og ventede på liften..

Lederne kan tilføje:
Alle var oppe ved lifterne kl. 9.00, da skiskoleholdet skulle starte på dette tidspunkt, og mens turboholdet drog til en anden dal og et andet bjerg, trænede skiskoleholdet ihærdigt på de røde pister, inden de tog tilbage til ”vores” bjerg – La Setaz (ja – det er også hotellets navn). Her ventede resten af lederne + Molle på skiskoleholdet i bunden, mens Kasper Skilærer og holdet stod på toppen.

Efter 20 minutters fandt vi dog ud af fejltagelsen, og Klavski drog derefter ned af det blå Rohdos piste for at møde resten. Vi valgte også at gå ud at spise pizza, efter en del havde afprøvet den lille skibus – et hyggeligt tog. De gående var dog først hjemme med skiene.

Herefter er eftermiddagen gået ved powershopping på det lokale marked – og der medbringes mange spændende ting, som sikkert bliver vist frem søndag aften, når de fleste er nået hjem (Randi og Sigrun dog undtaget, da de får en ekstra overnatning, før de er hjemme).

Her til aften er CF-mestrene i populær musik fra TV og film blevet kåret – og vinder blev efter en spændende dyst holdet bestående af holdkaptajn Kasper, Jeanne, Maria S og Ann.

Torsdag den 9. februar

Dagens rapport er skrevet af: Ann, Maria S, Maria L og Johanna.

I dag fik vi lov til at sove længe, eller... vi fik lov til at sove til klokken 7.30. Vi tog ikke alle sammen på ski fra morgenstunden af. Ann, Niklas, Alexander, Randi, Sigrun, Thomas, Molle og Thea var de friskeste. De tog ud og ræsede med Lasse, Karen, Johanna, Klavs og Christian.

Vi havde en fin tur, indtil vi nåede tallerkenliften.... For det første var der laaaang kø. Og for det andet var der ikke nogen der kunne finde ud af at bruge liften som det var meningen. Niklas mente at man skulle stå af på halvvejen og gå op. Molle syntes åbenbart også at det var en ret fiks ide, så han stod af og gik op sammen med Niklas. Molle sagde mange tak da der var en fremmed mand der kom forbi i liften og rakte hånden ud, Molle stak manden sine ski J Da de til sidst kom op måtte de indrømme at det ikke var så god en ide at gå op. De var ret trætte.

For tredje gang spiste vi på pandekagehuset, denne gang var vi ALLE 21 med. Vi fik som sædvanlig pizza, burger og salat. Uuuhmm. De voksne var lang tid om at spise, de skulle lige have kaffe og alt muligt inden vi kunne tage af sted igen. Det var irriterende!

Da vi havde spist og endelig skulle af sted, kunne Mette ikke finde sine vanter. Klavs og Mette gik tilbage på hotellet for at finde dem, og hvor lå de? På fodboldbordet nede i pejsestuen... Mette.... J

Vi andre tog i forvejen op til liften, der var lang kø, men det gik hurtigt alligevel. På toppen ventede vi lidt, Johanna skulle lige tisse..... derefter hoppede vi i liften og kørte en lille tur mens vi ventede på Mette. Mette var lidt sur da hun kom op, men det gik hurtigt over. Det var en god tur, både på rødt, blåt og grønt. Med nogle gode små hop.

Da vi havde sat skiene hjemme på hotellet, var nogle godt trætte, gik de fleste ud i byen og shoppede. Resten slappede af derhjemme. Klokken fem skulle vi tage vores medicin.

Denne aften var der galla, det betød at vi alle skulle være pænt klædt på. Det klarede alle næsten, det var ikke alle der var klar over der var galla. Vi fik 4 retter mad. Først fik vi Gravad laks med fenikkel. Hovedret: oksefilet med franske svampe og en kartoffelmosdimsidut fra ovnen. Bagefter oste, det var der delte meninger om, men alle smagte vist. Og til dessert fik vi superlækker hjemmelavet honningis son var ovenpå en skøn chokolade brownie. Det hele smagte bare så godt.

Efter de fire retter var lille Mette stadig sulten, imponerende! Men vi andre var mætte, der var meget mad.

Nu skal vi ned og lege musikquiz!

And a quick update....The leaders played the quiz and WON! This was no doubt accomplished through great team work and our worldwide knowledge of music.

Onsdag den 9. februar

Dagens rapport er skrevet af: Thomas Bardenfleth, Molle Hyldahl, Lasse Jensen and Laura Stadler-Jensen

Dagen begyndte med at Kasper tog nogle forkerte ski fra skikælderen. Dette blev først opdaget da turbo holdet kom til toppen. Lejrchef Klavs kom på arbejde med at justere vægten og skolængden  på Kasper’s nye ski. Dette blev ordnet med hjælp fra en lokal liftmand der med nogle få danske gloser hjalp turboholdet på vej.

Igen kom Kasper i fokus med et godt styrt i en træklift, han måtte tage benene til hjælp for at komme til toppen. Ifølge Thomas skulle Kasper gå de sidste ca. 400 meter. Vejret var igen idag som det plejer, høj sol, så Kasper tog turen op med et smil.

Vores to udsendte siger, at alle på deres hold på nær Klavsski var nede at smage på sneen. Smagsprøverene var ifølge Molle og Thomas rigtig gode. Sneen kunne være bedre, lidt mere pudder ville være dejligt. Der er meget is og sten på pisterne, men forholdene er ok.

Laura ramte en stor sten på pisten idag, men vil gerne gøre opmærksom på, at hun ikke faldt..............

Turboholdet spiste frokost på “Le Panoramic”, restauranten levede op til navnet der var virkelig den smukkeste udsigt.

Efter frokost tog holdet op på områdets højeste punkt som er 2594 meter over havet. De stod deroppe og nød udsigten. Og hvis man tog et hop deroppe fra ville man ganske enkelt dø. Der var en masse store klipper og sten, som man kunne smadres imod. De to fra Cystisk fibrose ski team siger, “ Mads prøvede at ligne big foot, efter et styrt. Han var totalt dækket af sne. Han var vist styrtet på en rød pukkelpiste....

Sigrun var idag tilbage på ski efter sit lille knæ problem. Hun deltog sammen med de andre på skiskolen. Hr. Skilærer Kasper var meget glad for at have hende tilbage i folden.  De andre på skiskolen var også rigtig glade for at have hende tilbage på holdet. Hun deltog med et stort dejligt smil.

Efter skiskolen tog Johanna, Christian, Laura og Lasse hele holdet plus Cindy og Tea med på restaurant. Derefter tog vi hjem til hotellet for at nyde vores balkon og solen. Nogle af pigerne iført boksershorts og t-shirts.

Dette var dagens rapport, vi vil gøre klar til aftensmad og landskamp...
Vi krydser fingre for Olsen banden...
 

Tirsdag den 8. februar

Dagens rapport er skrevet af værelse 16 - Mette og Jeanne.

PICNIC

Idag var der nogle som stod på ski, mens andre bare var hjemme på hotellet.

Maria, Maria, Mette, Niklas, Alexander, Cindy, Molle, Thomas og Ann stod på ski. Vi kørte lidt rundt på nogle blå pister sammen med Lasse, Johanna , Karen og Christian. Maria S skulle dreje, men kom til at køre over Mettes ski, men Mette væltede heldigvis ikke.

Dem, som blev på hotellet, snakkede, ryddede op og slappede af i solen på terrassen, med kølige drinks i hånden (vand). Andre gik i byen og powershoppede.

Så blev det picnic tid. Vi mødtes allesammen på hotellet og fulgtes op til liften. Thomas havde dog glemt sit liftkort, og måtte tage tilbage og hente det, så nu hedder det ikke længere at alle er der, når Randi er der, men når Thomas er der!!!! Herefter kørte vi ned ad den blå piste til picnicstedet. Der havde de fantastiske guider, Lotte og Anders, forberedt det pæneste picnicsted, med sandwich, grillede pølser, agurker, ost og chokoladekiks. De havde lavet stole ud af sne og sodavandene havde de puttet ind i en stor dynge sne, så de holdt sig kolde.

Efter vi havde spist, gav vi hinanden vaskere i sneen og rullede ned ad bjerget. Thomas gav sig til at grave en snehule, hvor han lagde sig ned i. Bagefter tog nogle hjem til hotellet og andre blev og stod lidt på ski.

Vi fik igen god aftensmad med kalvekød, bearnaisesauce og moste ærter. Til dessert fik vi vaniljebudding med hindbær og blåbærsauce.

På et møde med lejrlederne, fik vi at vide, at vi måtte være oppe til 22.30 og desuden måtte sove HELT til kl. 8.00.
 

Og lederne har kun nogle få supplerende kommentarer:

Alle havde i dag behov for lidt afslapning, efter 3 hårde skidage, og picnicen var virkelig vellykket. Guiderne havde også en guitar med, så alle vi voksne sang vores hjemlands vemodige sange (Klavski havde dog sangforbud, og brummede kun med).

Mandag den 7. februar         

Dagens rapport er skrevet af værelse 8 – Niklas og Alexander.

Halvdelen af skiskoleholdet stod i kø ved kabineliften i en halv time sammen med Christian og Lasse, og så ventede vi en halv time mere ved stoleliften. Derfor var kl. 10.00, før vi kom på ski. Vi startede med at køre ned for at se det sted, hvor Mette kørte off-piste.

Allerede kl. 11.00 kørte vi mod byen, fordi vi skulle have frokost sammen med resten af skiskoleholdet og 4 ledere på en restaurant, som Laura havde bestilt bord på. Mange valgte hamburgere, men blev noget overraskede, da de fik en tallerken med en pandekage og noget salat. Men maden smagte godt.

Derefter tog skiskoleholdet, undtagen Sigrun, på skiskole med Kasper, hvor vi skulle lære at køre på een ski. Kasper prøvede, at overtale os til at køre flere ture, men det var der ikke stemning for. I stedet tog vi op på et andet bjerg, hvor vi tog en masse blå pister og en rød piste.

Mette er begyndt at køre mere forsigtigt, og kørte ned af bakkerne sammen med Kasper. Kasper lod os selv køre ned af bakkerne og var meget imponeret over, hvor gode vi var blevet. Da skiskolen var færdig, tog alle undtagen Niklas og Alexander hjem til hotellet. Vi tog en ekstra tur sammen med Klavs, inden vi tog hjem.

De øvede tog afsted med Karen og Johanna på heldagstur. Holdet imponerede i lifterne, da Mads og Kasper stod for tidlig af liften og skvattede forover, mens Johanna faldt inden hun kom på liften. Det blev fotograferet og beundret af fire liftpassere. Da hun endelig var kommet på liften, blev den stoppet ved toppen, hvor 6 liftpassere klappede af hende.

Molle og Mads fandt 3 andre pister og de var gode. Holdet spiste frokost på en restaurant oppe i bjergene. I aften skal vi fejre Kaspers fødselsdag endnu mere, og derefter slå katten af tønden.

Lederne kan supplere med følgende:

I dag var det Kaspers fødselsdag, og traditionen tro var vejret rigtigt godt. Høj sol, 5-6 minusgrader. CFs ungdomskor sang fødselsdagssang på Kaspers værelse kl. 07.10 – og det var vist en stor overraskelse for Kasper (Mads var advaret i forvejen).

Det går heldigvis meget bedre med Sigruns knæ. Lægen så på knæet, da hun var til fysioterapi, og hun kan formentlig komme på ski på onsdag, efter det sidste check på tirsdag.

Rocker-holdet havde en rigtig lang tur i dag, og de nye på skiskoleholdet klør godt på. De mange kilometer sidder dog i benene hos de fleste, og derfor står vi en halv time senere op i morgen, hvor vi alle skal til picnic.

Til middag fik vi andebryst med nudler samt claufoutis (pæretærte) med vanilleis. Derefter gik den store tøndeslagning i gang udenfor, hvor skiøglerne virkelig viste deres talenter i udklædningens kunst. Poptøser og supermænd kæmpede om titlerne. Cindy blev kattekonge, og Mads vandt prisen for bedste udklædning.

Alle er ved godt mod – og lederne sender hilsner hjem. Jeres børn har det godt – det siger de i hvert fald.
 

Rapport fra lørdag-søndag

Rapporterne fra skilejren vil blive skrevet på skift af de forskellige værelser.
Første rapport er skrevet af Cindy, Randi, Sigun og Tea.
 

Lørdag:

Morgenmad kl. 9.45 og på ski kl. 12.00. Der var 9 på skiskole, mens de sidste 6 kørte med Johanna, Christian og Karen. Vi kørte ned af en LANG blå piste.

På skiskolen øvede de sving og hvordan de skal køre. Deres skilærer hedder Kasper og vil kaldes Hr. Skilærer. Sigrun havde et lille styrt på ski, og hun slog sit knæ, så hun gik op til liften og kørte ned med den. Inden mødtes vi alle til frokost på en restaurant ved 2-tiden.

Og så fik vi alle vores værelser ved 17-tiden.
 

Søndag:

Vi spiste morgenmad kl. 8.00 og kl. 9.00 var alle klar til at stå ski – undtagen Sigrun, der skulle til lægen sammen med Karen.

Alle – undtagen Lasse og Laura – tog på et nyt bjerg, som ligger tæt på hotellet. Lasse og Laura misforstod, hvor vi skulle hen. Da ingen skulle på skiskole i dag, stod skiskoleeleverne sammen med os andre.

Kasper, Mads, Molle, Thomas, Cindy og Christian kørte for sig selv – hurtigt, mens de andre + Tea kørte langsomt. De hurtige og de langsomme mødtes igen, og Tea og Niklas kom med på det hurtige hold for at mødes med Laura og Lasse. Efter en dejlig middag kørte Laura, Cindy og Tea sammen og tog et par ture. Der er lidt uenighed om hvilken vej, der skulles tages, men Cindy fik SELVFØLGELIG ret.

Senere på dagen blev alle samlet igen. Vi kørte en tur alle samlet, og så holdt vi en LANG pause, for Mette valgte at springe ud i off-piste, og Johanna hoppede ned og gravede hende ud af sneen.

Lederne supplerer med følgende:

Det blev en laaang, men god bustur på 27,5 timer (Mads var første m­and på vores bus kl. 5.35), som sluttede med en solbeskinnet ankomst i den hyggelige alpelandsby Valloire, hvor vi vil tilbringe de næste 8 dage.

Allerede lørdag var vi på skiskole, hvor 9 af de nyeste deltagere imponerede skilærer Kasper med deres teknik og gå-på-mod. Sigrun slog dog sit knæ på sin ene ski – og efter lægebesøg søndag morgen har hun fået besked om at holde sig i ro et par dage og får nogle fysioterapeut-behandlinger.

Hotellet vi bor på fungerer fint – alle 21 såvel ledere som skiøgler trives godt her – og nu har vi haft to dage med højt solskin.

Med denne rapport bringer vi også nogle billeder fra de forløbne dage – men ikke alle deltagere kan komme med på billederne HVER dag. Efter utallige opfordringer har vi dog valgt, at Tea SKAL med i den første rapport - men Anne-Grete, det bliver ikke hver dag.

Mange sol- og snehilsner fra Valloire, hvor vi lige har rejst os fra en lækker to retters menu.