CF-familiekursus


Orientering om
årets CF-familiekursus,
som finder sted 7.-9. november 2008
på Hotel Faaborg Fjord



Årets familiekursus er som sædvanlig for forældre til CF-børn, som er under/bliver 18 år i 2008. Både CF-børn og deres søskende er velkomne, dog kan kun CF-børn, som er uden kronisk infektion og uden Burkholderia og Achromobacter infektion deltage i kurset.

Efter sommerferieperioden udsender vi invitationsbrev og tilmeldingsformularer til alle CF-medlemsfamilier, hvis børn er i de nævnte aldre, men i mellemtiden modtager alle disse allerede i midten af juni 2008 brev fra CFF, hvor vi beder de familier, som påtænker deltagelse i november, om at give os en ”ønskeseddel” over emner, som de især ønsker skal indgå i kursusprogrammet. Dette vil være en stor hjælp i vore bestræbelser på at gøre kursusprogrammet så målrettet som muligt for deltagerne.

 

Kursussted og indkvartering

Hotel Faaborg Fjord
Svendborgvej 175
5600 Faaborg
Tlf. 6261 1010

Siden 1997 har det årlige familiekursus været afholdt på Hotel Faaborg Fjord, et moderne og professionelt kursus- og konferencehotel beliggende i smukke omgivelser med udsigt til både skov og strand.

Indkvartering sker i enkelt- og dobbeltværelser, alle med bad/toilet, sengelinned og håndklæder. Hele hotellet (dvs. også samtlige værelser) er TOTALT RØGFRIT.

 

Retningslinier for CF’eres deltagelse i kursus for at undgå krydsinfektion

Link til information om: Retningslinierne for CF’eres deltagelse i familiekursus

 

Kursusgebyr

Kursusgebyret-2008 for voksne og børn
 (3 år og opefter) er 3.650 kr. pr. person.
Kursusgebyret dækker overnatning, forplejning og kursusomkostninger. Deltagerne må derudover påregne rejseudgift. Første måltid, der dækkes under kursusgebyret, er snitter/kaffe fredag aften kl. 20:00, sidste måltid er frokost søndag. (Drikkevarer er for egen regning.)

Efter råd fra forældredeltagere indførte vi for år tilbage en nedre aldersgrænse på 3 år for børns deltagelse i kurset, da børn under den alder er for små til selv at få udbytte af at være på kursus. Men det er vigtigt at understrege, at manglende pasningsmulighed derhjemme ikke skal afholde forældre fra at tage på kursus, - tag i så tilfælde børnene og egen barnepige med.

Hvis det er nødvendigt at medtage børn under 3 år, vil de være gratis, såfremt de ikke optager en seng, men kan sove hos forældrene. Pris for ophold (uden kursusdeltagelse) for egen barnepige er kr. 1.850 kr.

 

Støtte til udgifter ved kursusdeltagelse

Kurset er tilrettelagt, så det opfylder betingelserne for at søge hjælp til dækning af udgifterne til kurset (kursusafgift, transport og evt. tabt arbejdsfortjeneste) efter § 41 og § 42 i lov om social service.

Vi udsender til familierne særlig skrivelse – Til den bevilgende myndighed, - som familierne kan benytte/aflevere ved ansøgning til socialforvaltningen.

Link til skrivelse: Til den bevilgende myndighed

Vi minder om, at ansøgning skal indsendes til socialforvaltningen før kursusstart.
Og hvis I får afslag på ansøgningen, vil CF-foreningens socialrådgiver Gitte Madsen vejlede jer mht. at anke denne afgørelse.

Gitte Madsen har tlf.tid torsdage kl. 16-18, tlf.nr. 6381 6817, E-mail gm@cff.dk

Det udsendte materiale lægges også her på siden i PDF-format.

De praktiske detaljer ifm. 2008-familiekurset (tidspunkter, børnepasning etc.) vil være magen til forløbet i 2007, som man kan læse mere om ved at følge nedenstående link fra 2007-kurset, hvor man også kan se det endelige program for 2007-kurset:

Link til: Orientering om familiekurset 2007
 

 

Med venlig hilsen
Cystisk Fibrose Foreningen
Hanne Wendel Tybkjær
sekretariatschef