Cystisk FIbrose og RITTER Classic 2004
Pressemeddelelse & Fotogalleri
Pressemeddelelse:
Stor succes for TEAM CYSTISK
FIBROSE
i RITTER Classic
- Super-Magnus mødte Super-Mario Cipollini
- Jens Abrahamsson i mål på 7. pl. - kun 3
sek. efter Cipollini

Med en baggrund som A-rytter i Mountain Bike
må det siges at være et løvespring at komme i mål lige i haserne på 'Super'
Mario Cipollini, Løverners Konge fra Italien, - stjernen i årets RITTER
CLASSIC søndag den 20. juni.
Desværre var der en række fejl i den først
udsendte
Ritter-resultatliste, hvorved en helt anden rytter optrådte på 7. pladsen og
blev nævnt i den første pressemeddelelse fra RITTER Classic. Men i løbet af
dagen er fejlene blevet korrigerede.
Med nogen forsinkelse kan Jens Abrahamsson, som kørte for TEAM CYSTISK
FIBROSE, derfor nu få den placering i løbet, han fortjener, nemlig som nr.
7, kun 3 sek. efter Mario Cipollini.
Dette kan også nu ses på bl.a.
www.ritterclassic.dk,
www.dcu-cykling.dk
og www.cyclingworld.dk.

På samme websider kan man også se foto af
mødet
mellem den yngste rytter nogensinde i RITTER Classic,
12-årige Magnus Damsbo Lund, som kørte for
TEAM CYSTISK FIBROSE, og som før løbet mødte
Super Mario Cipollini og blev foreviget sammen med Løvernes Konge fra
Italien.
Umiddelbart før løbsstarten blev Magnus
desuden interviewet af Henrik Elmgreen og fortalte da, at han aldrig før
havde kørt så langt, - hidtil længste løb var
80 km. Men SUPER-MAGNUS gennemførte de 115 km i RITTER Classic i fin stil og
kom i mål i tiden 4:18:24, træt, men glad. Allerede i dag er han på cyklen
igen –
til træning i sin klub, Lyngby Cykelklub.
Og udover Jens Abrahamsson’s 7. plads var der
mere succes for TEAM CYSTISK FIBROSE. Ti af rytterne kom nemlig i mål blandt
de første 50 og fik så flotte
placeringer som 15/Per Pallesen, 16/Chris Fischer, 19/Kenny Olsson, 21/Sven
Olav Lund, 22/Troels Christensen, 26/Brian Jørgensen, 35/Peter Nissen,
36/Dennis Jensen
og 44/Carsten Mikkelsen.
Med 52 deltagere var TEAM CYSTISK CYSTISK FIBROSE det næststørste hold i
RITTER Classic. Et par styrt var der undervejs, men heldigvis uden alvorlig
personskade, og holdet bidrog i høj grad til at vise ”CF-flaget” på de
sjællandske landeveje og således hjælpe med til at profilere CF og skabe
opmærksomhed om denne alvorlige sygdom, som har et absolut ikke-mundret
navn.
Udover en række erfarne cykelryttere deltog
også adskillige CF-familiemedlemmer og CF-venner i TEAM CYSTISK FIBROSE. Tak
til alle 52, der kørte for CF i år – og til Ole Ritter og hans stab for
dette årlige løb, som CF nu har deltaget i 4 gange.
På gensyn i 2005.
...............................................................................................................
Læs også om
Cystisk Fibrose og RITTER Classic 2003, 2002
og 2001
Læs også
CF-foreningens
pressemeddelelser ifm med RITTER Classic 2001-2004
Læs andre
pressemeddelelser fra RITTER Classic 2004
21.06.2004
Forrygende RITTER Classic for
Viborg
De 4 ryttere fra Viborg i det 60 mand store
TEAM CYSTISK FIBROSE gjorde sig overordentlig godt bemærket i Ritter Classic,
som fandt sted søndag d. 20. juni med start og mål i Taastrup
...
19.06.2004
Yngste
cykelrytter nogensinde til start i
RITTER Classic 2004
12-årige Magnus og 59 andre cykelryttere
kører for TEAM
CYSTISK FIBROSE
i årets RITTER Classic
- for at hjælpe patienter med livstruende
lungesygdom ...
...............................................................................................................
Fotogalleri fra RITTER Classic
2004
Foto: Birger Vogelius, freelance

TEAM CYSTISK FIBROSE, Ritter Classic 2004
og med Ole Ritter, i lys-blå trøje, 2.rk.mf.



























Tak til alle ryttere, og ikke mindst til
hjælperne, der fik hele
arrangementet til at fungere på for denne for CF
fantastiske dag.
På gensyn til Ritter Classic 2005!
Mange hilsener
Cystisk Fibrose-Foreningen
|